De nominerede til Danmarks bedste renovering

De nominerede til Danmarks bedste renovering

Seks bygninger fra forskellige perioder er nomineret til Renover prisen 2019. De skal nu dyste om titlen som Danmarks bedste renovering og en check på 100.000 kr.

157 renoveringer fra hele Danmark var i år indstillet til Renover prisen. Et nomineringsudvalg har nu haft dem alle under lup og skåret feltet ned til seks renoveringer:

- Postgården på Købmagergade, København
- St. Kongensgade 53, København
- Sønderparken, Fredericia
- Hotel Herman K, København
- Villa i Sydbyen, Silkeborg
- Game Streetmekka Viborg, Viborg

Renoveringerne spænder vidt i størrelse og karakter, men et gennemgående træk er, at de radikalt har ændret deres oprindelige form - til glæde for både brugere og omgivende by.

Postgården på Købmagergade har fået nyt liv som attraktive erhvervslokaler. På St. Kongensgade i København er et tidligere trykkeri fra 30\'erne omdannet til charmerende boliger med industriel karakter, mens en transformerstation fra 70\'erne er blevet til luksushotellet Herman K i rå beton.

I Silkeborg er en tidligere ombygget funkisvilla blevet til et moderne og energivenligt hjem, mens et udsat boligområde i Fredericia er forvandlet til en socialt bæredygtig bydel og røget af den såkaldte ghettoliste. Sidst, men ikke mindst er en gammel vindmøllefabrik i Viborg blevet et mekka for streetkultur for byens unge.

Formanden for nomineringsudvalget, Gøsta Knudsen, glæder sig over forskelligheden og kvaliteten i de nominerede projekter:

- Den store spændvidde er fastholdt i de nominerede projekter, hvor vi har et skarpt skåret enfamiliehus, fornemt renoverede leje- og ejerboliger, en kulturinstitution og oplevelsesrigt erhvervsbyggeri, siger han og fortsætter:

- Det er Renover prisens formål at vise eksempler på forbilledlig renovering til inspiration for andre. Det indfries på overbevisende måde i år. De nominerede projekter udmærker sig med en skyhøj kvalitet og har et potentiale til fremtidige renoveringer med noget på hjerte.

Over sommeren skal et valgkollegie bestående af 70 udpegede medlemmer fra branchen beslutte, hvilket projekt der skal løbe med titlen som Danmarks bedste renovering 2019. Vinderen kåres ved en prisfest d. 5. september og modtager en check på 100.000 kr.

-kj

18/6 2019
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger