Debat: Utilstedelig og farlig indblanding i den danske model
Statsminister Mette Frederiksen gambler med den danske model, når hun vil give navngivne offentlige ansatte en højere løn, mener direktør i Danske Malermestre, Ole Draborg.
På det seneste har statsminister Mette Frederiksen været ude at love lønstigninger til særlige grupper af offentligt ansatte. Dog uden at sætte navn på, hvilke grupper, der skal tilgodeses.
Men med de udmeldinger, der indtil videre har været, må vi antage, at der sigtes mod de såkaldte 'varme hænder'. Sygeplejersker, sosu'er, pædagoger og andre har i hvert fald forstået budskabet sådan og er ved at falde over hinanden i udmeldinger om, at de da forventer at blive tilgodeset.
At en sådan udmelding skulle komme fra Socialdemokratiet er overraskende i betragtning af, at det er et parti, der om nogen har tradition for at hylde den særlige danske model, hvor løndannelsen er overladt til arbejdsmarkedets parter. Det er en model, der i mere end 100 år har sikret ro og stabilitet på det danske arbejdsmarked, og som er båret af en generel accept hos både lønmodtagere og arbejdsgivere af de aftaler, der er blevet indgået.
Ser man på mange andre europæiske lande, hvor lønninger i høj grad er et lovgivningsspørgsmål, er der et langt højere konfliktniveau, bl.a. fordi det som regel er dem, der har evnen til at råbe højest, der bliver tilgodeset. Lige præcis hvad vi også risikerer i Danmark, hvis de offentlige ansattes råben på mere i løn ender med at bære frugt.
Fra arbejdsgiverside har vi fra tid til anden kritiseret dele af fagbevægelsen for at forsøge at bedrive såkaldt 'forumshopping'. Det er der, hvor man henvender sig til politikerne for at få gennemført noget, man ikke evnede at forhandle på plads i forbindelse med en overenskomstforhandling.
Det skal vi virkelig undgå, for det vil være dræbende for evnen og lysten til at indgå i reelle overenskomstforhandlinger. Men hvis de offentligt ansatte får held med deres projekt, kan andre - også private lønmodtagergrupper - jo få samme gode ide.
Der er også utroligt vigtigt for en lille, åben økonomi som den danske, der er helt afhængig af vores evne til at eksportere varer og ydelser, at vi har en lønstruktur og et lønniveau, der sikrer, at vi er konkurrencedygtige. Det sikrer vi i dag ved, at de konkurrenceudsatte erhverv i industrien får lov til at lægge niveauet for lønudviklingen i den private sektor, og ved at lønningerne i den offentlige sektor efterfølgende reguleres med udgangspunkt i de private lønstigninger. Hvis den offentlig sektor pludselig skal til at være løndannende, kaster vi den indbyggede sikring af vores konkurrenceevne over bord.
Ser man på EU og tendenserne til, at EU ønsker at blande sig mere og mere i arbejdsmarkedets forhold og arbejdstagernes rettigheder, spiller Mette Frederiksen også højt spil. I forbindelse med EU's ambitioner om at indføre en europæisk mindsteløn har regeringen og arbejdsmarkedets parter argumenteret for, at Danmark skal undtages, fordi vi har den særlige danske model.
Men ved at gå ud og blande sig i lønforhold, har Mette Frederiksen netop signaleret, at den danske model måske ikke er så speciel endda.
Endelig kan man sige, at billedet af, at offentligt ansatte skulle have en ringere løn end privatansatte er helt forkert. Eksempelvis havde sygeplejersker i 2020 en gennemsnitlig månedsløn på over 42.000 kr. før eventuelle overtidsbetalinger. For folkeskolelærere var månedslønnen næsten 45.000 kr.
Blandt håndværkere var det kun elektrikere, der med nød og næppe havde en månedsløn, der lige oversteg sygeplejerskernes (med ca. 500 kr.). Alle andre håndværksgrupper havde en løn, der var væsentligt lavere end sygeplejerskerne. Sygeplejerskerne har som bekendt brugt længden af deres uddannelse som argument for en højere løn, men her må jeg lige minde om, at en håndværksuddannelse i Danmark har samme varighed som en sygeplejerskes.
Ole Draborg
Direktør Danske Malermestre
Telefon: 32630370
od@malermestre.dk
