Aktuelle nyheder - Byggeri

Den højeste ledighed siden 2012 hos installatører-Lønkompensationsordningerne slutter med udgangen af august, og derfor er det afgørende, at installationsvirksomhederne til den tid har ordrer nok i pipelinen, siger Maria Schougaard Berntsen.

Den højeste ledighed siden 2012 hos installatører

Coronakrisen har sendt arbejdsløshedstallene hurtigt i vejret for installationsbranchen. 4,2 procent er nu meldt ledige i elbranchen, hvilket ikke er set siden 2012

Del artiklen på

Samfund - Erhverv

Installationsbranchen er på få måneder gået fra rekordhøj beskæftigelse til hastigt stigende ledighed på grund af coronakrisen. Nye tal fra a-kasserne viser, at ledigheden i elbranchen ved udgangen af maj var steget til 4,2 procent.

Man skal helt tilbage til juli 2012 for at finde et tilsvarende ledighedsniveau for branchen. For vvs'erne er der tale om en stigning til niveauet fra begyndelsen af 2015 med en bruttoledighed på 6,2 procent.

- Tallene beskriver vel at mærke kun dem, der har meldt sig ledige i a-kassen. Hvis man ikke er med i en a-kasse eller en gul a-kasse for eksempel, så tæller man ikke med i statistikken, så det reelle tal kan meget vel være højere, siger Maria Schougaard Berntsen, cheføkonom i Tekniq Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal.

Brug for støtte til nye ordrer
Tallene står i skærende kontrast til situationen for et år siden, hvor ledigheden i el- og vvs-branchen lå på henholdsvis 1,3 procent og 3,2 procent. Installationsbranchen har dog ikke været så hårdt ramt af coronakrisen som mange andre branchen, men til gengæld ligger branchen sidst i byggeriets fødekæde, så der er grund til at tage udviklingen alvorligt, lyder det fra cheføkonomen.

- Alt tyder på, at beskæftigelsen fortsat vil røre på sig. Lønkompensationsordningerne slutter med udgangen af august, og derfor er det afgørende, at installationsvirksomhederne til den tid har ordrer nok i pipelinen, siger Maria Schougaard Berntsen.

Hun mener, det gælder om at understøtte erhvervslivet med forskellige initiativer, der skal sætte skub i investeringerne, som man blandt andet har set det med udbetalingen af de indefrosne feriepenge og den helt nye klimaaftale, der medfører øgede investeringer i bl.a. både varmepumper og ladestandere.

Ved udgangen af maj var der 867 ledige ud af 20.574 ledige i El-fagets a-kasse. I byggefagenes a-kasse var der 416 ledige ud af 6.760 medlemmer.

De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er banket tilbage på 2017-niveau som følge af krisen.

-jhn

Læs mere om Byggeri

23/6 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.