Aktuelle nyheder - Byggeri

Det står stadig skidt til med danskernes tro på fremtiden

Det står stadig skidt til med danskernes tro på fremtiden

Det kniber med optimismen hos danskerne, når det gælder forventningerne om fremtidens forbrug.

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik for forbrugertilliden - befolkningens syn på dens nuværende og fremtidige økonomiske situation - for november, der ligger på minus 30,4. De er dog steget en smule siden oktober, hvor den lå på minus 37,0, mens gennemsnittet for det seneste halve år er minus 29,2.

Fire ud af fem indikatorer, der tilsammen danner forbrugertilliden, er steget siden sidste måned. Kun indikatoren om vurdering af familiens nuværende økonomiske situation er omtrent uændret.

Stigningen i forbrugertilliden skyldes ifølge Danmarks Statistik primært kraftige stigninger i indikatorerne om forbrugernes forventninger til Danmarks og familiens fremtidige økonomiske situation, samt en markant stigningen i købelysten..

Det står skidt til
Danmarks økonomiske situation i dag vurderes ikke overraskende dårligere end for et år siden, selv om indikatoren er steget siden oktober. Den er nu minus 60,0, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 52,6.

Forbrugerne vurderer fortsat, at familiens økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. Indikatoren ligger på minus 32,4, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger højere, på minus 25,7.

En let optimisme
Når et kommer til forventningerne til familiens økonomiske situation om et år, så er det lettere at få øje på en mindre pessimisme. Her er tallet steget markant siden sidste måned, hvor den lå på minus 14,1, og nu er minus 4,9.

Indikatoren om forventningerne til landets økonomiske situation som helhed om et år er også steget kraftigt fra minus 24,3 til minus 12,1. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger markant lavere på minus 19,8.

Forventer stigende arbejdsløshed
Forbrugerne forventer fortsat, at arbejdsløsheden vil være steget om et år sammenlignet med i dag.

Indikatoren er dog faldet siden sidste måned og ligger nu på 25,7, hvilket er betydeligt højere end gennemsnittet for de seneste seks måneder, der ligger på 20,2.

Det betyder i praksis, at forbrugerne fortsat forventer en markant højere stigning i arbejdsløsheden om et år, end de i gennemsnittet gjorde i det seneste halve år.

Læs mere om Byggeri

23/11 2022
AfskærmningAlu stigerBrandstigerByggerådgivningByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringGarageanlægGarageporteGipspladerIndustriel malingIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingLofterMaterielopbevaringMultistigerNye arbejdsopgaverOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSmedejernsporteSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.