Domea.dks formand trækker sig
Domea.dks formand, Jens-Anker Gjelstrup, har meddelt bestyrelsen, at han ønsker at udtræde af bestyrelsen af personlige årsager
Bestyrelsen vil indkalde til ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 12. december 2017. Her skal der vælges en ny formand og evt. en ny næstformand, som skal stå i spidsen for Domea.dk frem til det årlige repræsentantskabsmøde den 1. juni 2018. Til den tid vil både formandsposten og næstformandsposten igen være på valg for en hhv. etårig og toårig periode.
Domea.dks bestyrelse indstiller, at Poul Rasmussen, som i dag er næstformand for Domea.dks bestyrelse, vælges til ny formand frem til repræsentantskabsmødet den 1. juni 2018. Poul Rasmussen er 57 år og bl.a. næstformand i Boligselskabet Domea Vordingborg.
Bestyrelsen indstiller ligeledes, at bestyrelsesmedlem Svend Overgaard vælges til ny næstformand frem til repræsentantskabsmødet. Svend Overgaard er 73 år og bl.a. formand i Domea Rødekro.
Bestyrelsen understreger, at formandsskiftet ikke får betydning for Domea.dks strategi, kunder eller medarbejdere.
-los