Douchetoiletter på vej i danske hjemGeberits gulvstående AquaClean Sela er et eksempel på, hvordan danskernes toiletdrømme og vvs-branchens faglighed kan forenes.

Douchetoiletter på vej i danske hjem

Det moderne douchetoilet blevet anerkendt som et luksuriøst tilvalg i flere private hjem. Den schweiziske leverandør Geberit spår et gennembrud på det danske marked i 2015

Uden for Danmarks grænser har douchetoiletter været almindelige i årtier. I Schweiz, som ofte sammenlignes direkte med Danmark, har for eksempel hele 13 procent af befolkningen i dag et douchetoilet installeret i deres private hjem.

Geberit, der har hovedkontor i Schweiz, spår at danske installatører lige nu befinder sig på grænsen til et nyt og potentielt rigtig stort marked.

Det er en påstand der i øvrigt møder opbakning i branchen, hvor flere forventer, at 2015 bliver gennembrudsår for det danske douchetoilet. Selv henviser Geberit til sine toilettester-kampagner i 2013 og 2014, som viser stor nysgerrighed hos danskerne for toilet med rumpeskyl.

- Geberit koncernen har udviklet og produceret douchetoiletter siden 1978, så vores erfaring er ikke helt ubetydelig. Fra koncernens side er danskerne nøje udvalgt som et relevant marked med afsæt i netop den erfaring. Det overrasker mig derfor ikke, at vi nu oplever en stigende dansk interesse for vores AquaClean toiletter, siger Geberits danske landechef Bent Knudsen.

- Helt konkret har vi hos Geberit over det sidste halvår af 2014 oplevet en kraftig stigning i mængden af henvendelser fra både slutkunder og installatører, siger Bent Knudsen.

Geberits douchetoilet er VA-godkendt i Danmark. Det betyder, at alt lige fra rør og fittings til afløb, cisterner og AquaClean toiletter matcher installatørernes krav.

-cmn

17/2 2015