Aktuelle nyheder - Byggeri

Efter prisjustering: Første grundsalg på trapperne i FionaparkenGrunden, hvor Fioniaparken skal bygges, er på 1946 m². Bygherren planlægger at opføre otte rækkehuse af varierende størrelser.

Efter prisjustering: Første grundsalg på trapperne i Fionaparken

En privat investor har meldt sin interesse for at købe en projektgrund i Fionaparken i Bogense

Del artiklen på

Byudvikling - samfund

På baggrund af købstilbuddet har kommunen sat gang i udarbejdelsen af den lokalplan, der kræves for at investoren kan opføre det ønskede byggeri på grunden, der omfatter et areal på 1946 m².

Bygherren planlægger at opføre otte rækkehuse af varierende størrelser fra 79 m² til 96 m². Hver boligenhed får en mindre have, og der udføres desuden et fælles gårdmiljø med redskabsskur.

Grundene i Fionaparken blev første gang udbudt til salg i februar 2016. I april 2018 besluttede kommunalbestyrelsen en anbefaling om at nedjustere priserne.

- Vi har hele tiden troet på, at den enestående beliggenhed, nær skov, strand og vand, og midt i en af Danmarks hyggeligste købstæder, ville få interesserede investorer på banen. Interessen er taget markant til i styrke, efter vi regulerede priserne. Med det forestående salg er jeg fortrøstningsfuld med hensyn til at interesserede købere til såvel de andre projektgrunde som parcelhusgrundene kommer med konkrete købstilbud, siger borgmester Morten Andersen.

Satser på en B-lokalplan
Byggeriet holder sig inden for reglerne i rammelokalplanen for området. Opstarten af lokalplansprocessen er sat på dagsordenen for mødet i Teknik- og Miljøudvalget den 11. september med en indstilling om, at der gives tilladelse til at igangsætte lokalplansarbejde for grunden, og at lokalplanen behandles som en såkaldt B-lokalplan.

Denne kategori af lokalplaner har en forholdsvis hurtig sagsgang, og dermed kan man imødekomme ønsket fra den kommende bygherre om at sætte gang i projekteringen hurtigst muligt.

- Vi har haft en del henvendelser både på projektgrundene og parcelhusgrundene. Nu er der udsigt til, at vi kan indgå den første købsaftale, og det kan meget vel blive afsættet til, at også andre investorer melder sig på banen, lyder det fortrøstningsfuldt fra Morten Andersen.

-los

Læs mere om Byggeri

11/9 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerListerLofterMalingMaterielopbevaringOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder