left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Byggeri

Efterspørgsel på mere uddannelse ifm. DGNB-certificeringPierre Marie er DGNB-konsulent hos Velfac. Foto: Velfac.

Efterspørgsel på mere uddannelse ifm. DGNB-certificering

For at imødekomme den øgede interesse for grønt byggeri har vinduesproducenten Velfac senest oprustet med en inhouse DGNB-konsulent, der skal optimere rejsen mod det certificerede byggeri

Del artiklen på

Interessen for de bæredygtige byggerier, der har været støt stigende de seneste år, ser ud til at nå nye højder i 2021, hvor rekordmange byggerier er DGNB-præcertificeret og DGNB-certificeret hos Green Building Council Denmark.

Den stigende efterspørgsel på DGNB-certificering kalder på effektiv og kvalitetsfokuseret indsats fra leverandørernes side, som bidrager til at optimere certificeringsforløbet. Det betyder bl.a., at flere virksomheder sætter tid og kræfter af til at uddanne deres egne DGNB-konsulenter:

- Vi ser en stigende tendens til, at materialeproducenter og leverandører efterspørger mere uddannelse i bæredygtigt byggeri for at kunne tale mere specifikt ind i kravene til dokumentation til DGNB-certificering. Det er enormt positivt og en udvikling, vi glæder os meget over, fortæller Mette Qvist, der er direktør hos Green Building Council Denmark, som står bag ordningen DGNB samt uddannelsen i DGNB-systemet.

Hårdt brug for front runners
Vinduesproducenten Velfac er en af de virksomheder, som har valgt at gå en ekstra mil i kampen for mere bæredygtighed. De har nemlig uddannet deres egen DGNB-konsulent, og det giver stor værdi ifølge Green Building Council:

- Når Velfac vælger at ansætte eller uddanne DGNB-konsulenter betyder det, at Velfac får bedre forudsætninger for at bidrage til at øge de bæredygtige ambitioner på branchens vegne. Den form for front runners er der hårdt brug for, siger Mette Qvist.  

Stigende behov for grøn rådgivning
Klar dokumentation og kompetent rådgivning er i højsædet hos Velfac, der har sat målrettet ind for at komme den stigende grønne efterspørgsel i møde og hjælpe kunderne bedst muligt igennem processen frem mod certificering. Den nye in house DGNB-konsulent er hentet i egne rækker og har videreuddannet sig til den nye titel:

- For alle i værdikæden er der tid og dermed penge at spare, når der i projektets indledende fase skabes overblik og gennemsigtighed. Min fornemmeste opgave som intern DGNB-rådgiver hos Velfac er at bidrage til at optimere certificeringsforløbet, så det forløber smidigt og resulterer i vigtige tidsbesparelser, fortæller Pierre Marie, der er akustikrådgiver hos Velfac og nu også DGNB-konsulent.

Og netop det med at komme godt ud af starthullerne spiller en vigtig rolle, når den rette, bæredygtige kurs skal sættes fra start. Det understreger Pierre Marie:

- Hos Velfac gør vi meget ud af at fremhæve vigtigheden af tidlig involvering, også når det gælder certificering af byggerier, da det gør en afgørende og positiv forskel og øger chancen for at komme i mål med certificeringen. Som vinduesproducent ved vi, hvor det batter noget, når det kommer til at hente point på vinduesløsningerne, og vores rådgivning omfatter alt fra det specifikke vinduesvalg og processen til beregninger i forhold til indeklima og drift.

Ved årsskiftet igangsatte vinduesproducenten en opdatering af DGNB-dokumentationen på samtlige produktserier

-kj

Læs mere om Byggeri

2/3 2021
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBeslagBrancheforeningBrandstigerByggerådgivningByggestyringBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentreprenørTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.