Aktuelle nyheder - Byggeri

EjendomDanmark forventer prisstigninger i provinsenAdministrerende direktør i EjendomDanmark Jannick Nytoft

EjendomDanmark forventer prisstigninger i provinsen

Efter at landets største byer i en årrække har trukket læsset, er der godt nyt for provinsbyerne, når det kommer til ejendomsbranchen. Ifølge EjendomDanmark fører udviklingen de kommende år til højere ejendomsværdier i de små byer.

Del artiklen på

Udviklingen har ellers i en lang årrække gået den modsatte vej, hvor befolkningen er strømmet til de største byer med både masser af byggerier og stigende ejendomspriser til følge.

Men der er et skift på vej, og ejendomsbranchen forventer, at flere ejendomsinvestorer i de kommende år vil finde vej til provinsen. Det betyder, at ejendomsværdierne i provinsen snart kan følge med storbyerne, er forventningen.

Forventninger faldet markant i hovedstaden
Ejendomsbranchens forventninger til udviklingen i ejendomsværdi i København er faldet markant de seneste fem år og er nu nede på det laveste niveau nogensinde. Det viser EjendomDanmarks forventningsbarometer:

- Forventningerne til områderne uden for de store byer er omvendt steget betragteligt i samme periode. Det er måske for tidligt at påstå, at der virkelig er ’party i provinsen’, men der bliver skruet op for musikken. De mellemstore byer tilbyder gode muligheder for at opføre ejendomme med et fornuftigt afkast, og det er der stadigt flere, der begynder at få øjnene op for”, siger administrerende direktør for EjendomDanmark, Jannick Nytoft.

Nærmer sig hinanden
Ejendomsbranchen har særligt høje forventninger til Trekantområdet, men også til landets øvrige mellemstore byer.

Forventningerne er derimod dalende i både København, Aarhus og Odense. Forventningerne til Aalborg har som København ikke været målt lavere i fem år:

- Der er stadig størst forventninger til København, men Aarhus og hovedstaden nærmer sig hinanden, da forventningerne til København aldrig har været lavere, siger Jannick Nytoft.

FAKTA
På en skala fra -100 til +100 point er ejendomsbranchens forventninger til København faldet med 34 point på fem år.

Forventningerne til områderne uden for de store byer er omvendt steget 33 point i samme periode. Aalborg er nede på -34 point, hvilket er det dårligste i fem år. Trekantområdet har for første gang fået positive point, nemlig +6.

DanB

Læs mere om Byggeri

4/7 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerListerLofterMalingMaterielopbevaringOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder