En hel værktøjskasse i ét stykke tape 3M’s nye tætningstape mere end halverer tætningstiden i forhold til andre konventionelle metoder til sekundær tætning. Her benyttet som netop sekundær tætning i en vindueskarm.

En hel værktøjskasse i ét stykke tape

Takket være ny teknologi kan 3M nu lancere en tætningstape, der kan strækkes i alle retninger, udvides mere end 300 %, klæbe i både støvede og fugtige forhold og tætne i alle former for hjørner og kanter

Den nye 3M FAST-UC 8045P tape gør det blandt andet muligt at montere og tætne med ét stykke i en hel vinduesramme eller at tætne sikkert rundt om rør og andre buede overflader nemt og sikkert.

Tapens evner er et resultat af 3M’s egen forskning og bygger på anerkendt teknologi til produktion af tape i resistent akrylskum. Tapen kan uden besvær trækkes af og genplaceres, den kan strækkes i alle retninger og kan således udvides 300 % udover dens oprindelige længde uden at miste vedhæftningsevne. Den er desuden let at tilpasse til forskellige typer af geometrier, kanter og indvendige- og udvendige hjørner.

Man skal altså ikke tænke på samlingerne og behøver ikke at have flere forskellige typer materiale på lager. Tapen erstatter nemlig mange traditionelle metoder som manchetter og tætningsmidler/bløde fuger eller andre mekaniske løsninger.

Gennemføringen i væggen her er tætnet med kun ét stykke tape.

Minimalt med dobbeltarbejde
3M’s nye tætningstape kan anvendes under støvede og fugtige forhold helt ned til få plusgrader og sætter sig hurtigt på de fleste materialer uden forbehandling med primer.

- Denne nye type tape er perfekt til tætning af uregelmæssige og svært tilgængelige områder, fortæller Sasha Tomin fra 3M.

Den kan for eksempel benyttes som en sekundær tætning i vindue- og dørsveller, komplekse hjørner, balkoner og gennemføringer i vægge. Den mindsker risikoen for dobbeltarbejde uanset valg af byggemateriale eller facadesystem i konstruktionen.

Andre anvendelsesområder er tætninger i modkørende strøer, præfabrikeret beton i forskellige/uens former og komplekst formede byggeelementer. Hvor der før var behov for tætningsmidler, fuger eller samlinger, kan man nu spare tid med 3M’s nye tætningstape, lyder det fra innovationsvirksomheden.

Øjeblikkelig klæbning og UV resistens
Den nye tape består af et højeffektivt akrylklæbestof og den øjeblikkelige klæbeevne er mere end 100 N/100 mm. Tapen består af 100 % lukkede celler, som hverken giver slip på grund af luft, fugt eller vand, hvis tapen monteres korrekt.

Tapen er UV-resistent i seks måneder, hvis den er monteret i ét stykke, og har en opdelt release liner, hvilket gør arbejdet lettere. Det er muligt at justere tapen, indtil man påfører det endelige applikationstryk, og som herefter klæber permanent til underlaget. Selv når tapen er monteret i strakt tilstand, trækker den sig minimalt sammen over tid.

-los

15/9 2017