Syrere arbejdede ulovligt på byggeplads
Betjente fra Østjyllands Politis Udlændingesektion var tirsdag formiddag til stede på en adresse i Hammel, hvor to personer fra Syrien blev truffet.
De var i færd med at udføre renoveringsarbejde på en bygning, da de blev bedt om at legitimere sig over for betjentene.
Et opslag i politiets systemer viste efterfølgende, at de to mænd ikke havde hverken opholds- eller arbejdstilladelse i landet, mens de kun kunne fremvise et udløbet bulgarsk fremmedpas.
Begge mænd på henholdsvis 28 - og 34 år blev anholdt og sigtet for at have udført ulovligt arbejde i Danmark.
De er nu frihedsberøvet på Hjemrejseloven i op mod 3 x 24 timer, mens Udlændingestyrelsen får forelagt sagen med henblik på at kunne vurdere, om mændene skal hjemsendes.
DanB