Energieffektivt hus er til at betale
Selvom de 152 nye lejligheder på Havnegade 2 i Esbjerg er bygget på budget og uden altaner, er der alligevel blevet plads til fælles forkælelse af beboerne
Arkitektur
Af Marie Sofie Larsen
Udsigten fra de lette lyse lejligheder mod Esbjerg Havn og Fanø bliver et af de helt store udlejningsargumenter, når de i alt 152 nybyggede almene ungdomsboliger og familieboliger skal lejes ud i fremtiden. Det samme gør tagterrassen, som er fælles og kompenserer for, at det nye hus kun har ni altaner midt i denne altantid. Det sagde loven. Til gengæld har lejlighederne høje smalle vinduespartier, som kan blive til franske altaner, og som lukker det fine vestjyske lys ind, men holder vinden og støjen fra Havnegade ude.
En lille lejlighed i det nye byggeri koster under 5000 kr., og en studiebolig på ca. 50 m2 kan man få til godt 4000 kr. om måneden, og det er et bevidst valg, som bygherren har holdt fast i. Der er ikke så mange dikkedarer i byggeriet, men lejlighederne er helt nye og praktiske og efterspørgslen er stor.
Du kan læse mere om projektet og se flere billeder af byggeriet i magasinet Byggeri nr. 7.