Aktuelle nyheder - Byggeri

Entreprenør vil hente stor CO2 gevinst ved armeringen- I henhold til vores koncernstrategi om at blive CO 2-neutrale i 2029, kan vi se at brug af den klimavenlige armering kan bidrage markant, fortæller Thomas Normann, CEO i Jönsson Entreprise A/S

Entreprenør vil hente stor CO2 gevinst ved armeringen

Et netop indgået samarbejde i armeringsbranchen om hydrogenbaseret produktion af armering vil styrke potentialet for at spare yderligere 50% CO 2 på armeringen, og det vil Jönsson udnytte

Del artiklen på

Samfund - Klima

Mens Jönsson Entreprise i Nærum arbejder efter ambitiøse klimamål om at blive CO 2-neutrale i 2029, har armeringsspecialisten Celsa Steel Service netop indgået en aftale med norske Statkraft og Mo Industripark i Norge om en ny hub, der skal sikre udviklingen af verdens mest klimavenlige stål.

Stålet skal produceres med hydrogen som energikilde og anvendes til industriel brug. Jönssons nuværende CO 2-besparelse på 40% ved brug af Celsa-armering vil dermed på sigt yderligere kunne reduceres med 50%. Hos Jönsson Entreprise A/S finder man udviklingen interessant.

- I vores analyse af mulighederne for at minimere CO 2-aftrykket på vores projekter, ser vi gode muligheder i at hente CO 2-besparelser i armeringen. Vi har allerede markeret os indenfor DGNB-certificeret byggeri og forventer også at en stadig større del af vores projekter i fremtiden vil være bæredygtige. I henhold til vores koncernstrategi om at blive CO 2-neutrale i 2029, kan vi se at brug af den klimavenlige armering kan bidrage markant, fortæller Thomas Normann, CEO i Jönsson Entreprise A/S

Vil halvere CO2 aftryk
Pionersamarbejde skal reducere armeringens CO 2-udledning med yderligere 50%
Hos armeringsspecialisterne Celsa Steel Service løfter direktør Søren Kilmose sløret for nye hydrogentiltag hos Celsa Group, Europas største producent af armering.

Målet for Celsa Nordic er i fremtiden at reducere armeringens CO 2-aftryk med yderligere 50%

- Med vores nuværende CO 2-besparelser på over 40% ved brug af Celsas armering fra Mo i Rana, kan man allerede i dag høste store CO 2 besparelser på armeringsprojektet. Men faktisk er det Celsa Nordics mål at reducere CO 2-udledningen med yderligere 50% frem til 2030 og i 2050 de-karbonisere vores stålproduktion fuldstændigt. Her spiller brugen af hydrogen en væsentlig rolle, siger han og fortæller om det nye samarbejde mellem Celsa, norske Statkraft og Mo Industripark, ved navn Hydrogen Hub MO:

- Første step mod dette mål vil være at udrede en mindre produktionsenhed, der fremover kan levere hydrogen til stålproduktion. Celsas overordnede mål er dermed på sigt at erstatte fossilenergi med vandbaseret elektrolyse og dermed producere verdens mest klimavenlige armeringsstål. Det vil kunne generere endnu større CO 2-besparelser til danske entreprenører og bygherrer.

-jhn

Læs mere om Byggeri

24/6 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.