Erhvervsministeren vil lade hammeren falde mod erhvervslivets syndereErhvervsminister Simon Kollerup (foto: Keld Navntoft)

Erhvervsministeren vil lade hammeren falde mod erhvervslivets syndere

Når SMV’erne har det godt, har også landdistrikter det godt. Erhvervspolitik målrettet de små og mellemstore virksomheder er også landdistriktspolitik

Politik-Samfund

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Det er nu tre måneder siden, at Simon Kollerup blev udnævnt til erhvervsminister, og han er ikke mindst blevet bevidst om, hvor stort et ministerium, han er sat i spidsen for:

- Det er et ministerium, der spænder meget bredt, og opgaveporteføljen er meget stor. Vi har et knalddygtigt erhvervsliv i Danmark, som, hvis det står til mig, skal have det godt. Hvis man vel at mærke opfører sig ordentligt og driver en forretning efter landets love og regler. Jeg bliver dog også ham, der lader hammeren falde, hvis man bryder den samfundskontrakt, jeg mener, vi skal have mellem erhvervsliv og samfund, siger den nye erhvervsminister til BygTek, der mødte ham ved Socialdemokratiets kongres i Aalborg.

Afviser kritik
Der har allerede fra store dele af dansk erhvervsliv lydt stærk kritik over for den nye minister, efter at det er kommet frem, at regeringen står parat til at påføre virksomhederne store økonomiske byrder, ligesom det er påpeges, at den nye minister ikke har erfaring fra egen erhvervskarriere:

- Der følger nok automatisk kritik med at have et job som erhvervsminister. Nogen mener, jeg mangler erhvervserfaring, men jeg tager otte års parlamentarisk erfaring fra Folketinget med ind i arbejdet, siger Simon Kollerup.

Gode relationer til oppositionen
Han mener blandt andet, at det for erhvervslivet er vigtigt at have en minister, der er i stand til at lave parlamentarisk arbejde i form af brede politiske aftaler:

- Det er noget, vores erhvervsledere skal kunne regne med i mange år frem i tiden. Jeg har allerede en god relation til Venstres erhvervsordfører Tommy Ahlers med en god forståelse af en ’fælles spilleplade’, vi kan arbejde med politisk. Vi ved også, hvor vi er uenige om erhvervspolitikken, men jeg tror på et godt politisk samarbejde hen over midten, hvor også De Konservative virker meget interesserede i at finde løsninger, siger ministeren.

SMV’erne er erhvervslivets rygrad
Han er meget bevidst om, at det er de små og mellemstore virksomheder, der er rygraden i dansk erhvervsliv, og han har da også allerede kontakt til SMVdanmark:

- Jeg kommer til at have et bredt perspektiv på erhvervspolitikken, hvor både de store, små og mellemstore virksomheder er i fokus. Jeg er jo samtidig landdistriktsminister, og er der noget, som kendetegner vores områder uden for de store byer, er det en erhvervsstruktur befolket af små og mellemstore virksomheder. Når de har det godt, har vore landdistrikter det godt. Derfor er en erhvervspolitik målrettet de små og mellemstore virksomheder også landdistriktspolitik, siger den nye erhvervsminister videre.

Den grønne dagsorden
Også i Erhvervsministeriet bliver den grønne dagsorden et meget stort tema. Simon Kollerup har den ambition, at den grønne omstilling har et ’ekstremt stort potentiale’:
- Det vil jeg arbejde dag og nat for at indfri, siger ministeren.

Han erkender i øvrigt, at de små og mellemstore virksomheder har en ’likviditetsudfordring’, der ikke bliver bedre af, at de skal betale renter for indeståender i bankerne:

- Det gælder også betalingsfrister, som SMVdanmark også har sat på dagsordenen. Vi kommer til at se på disse likviditetsproblemer, men jeg vil endnu ikke lægge mig fast på nogle af elementerne, men det er et problem, vi også skal løfte som regering. De små og mellemstore virksomheder er det grundlæggende fundament for dansk erhvervsliv, slutter Simon Kollerup.

Hør hele interviewet med erhvervsminister Simon Kollerup på nedenstående link

http://radioupdate.dk/Updatenyheder.asp?page=3730&T=Erhvervsministeren vil lade hammeren falde mod erhvervslivets syndere

17/9 2019
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”
  • Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    Ny bydel i Nordhavn får egen folkeskole

    byggeri ›I takt med at den kommende bydel på Levantkajen i Nordhavn tager sin form, skal der bygges en topmoderne folkeskole. Nogle af pengene til at etablere den nye folkeskole skal findes med budget 2027
  • En tur igennem byggelovens historie

    En tur igennem byggelovens historie

    byggeri ›Et stort bogværk samler hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-2)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    Enhedslisten vil have alle byggepladser registreret

    politik ›Beskæftigelsesministeren afviser dog forslaget med henvisning til, at der allerede er krav om registrering af byggepladser af en vis størrelse
  • Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    Salling vælger Bravida til at stå for sikkerheden i hele landet

    byggeri ›Teknikentreprenøren Bravida har landet en landsdækkende aftale med Salling og skal servicere brand- og sprinkleranlæggene i alle Sallings danske butikker, der dækker Bilka, Netto, Føtex og BR