Et hus, der samler, udvikler og forenerDen nye FrederiksVærk Skole bliver på 6650 m2.

Et hus, der samler, udvikler og forener

Den nye FrederiksVærk Skole bliver et læringshus med plads til fælles oplevelser og fælles handlinger på tværs af alder, køn og faglighed

Arkitektfirmaet Kjaer & Richter vinder med totalentreprenør CC Contractor, Sweco og 1:1 Landskab konkurrencen om den nye skole i Frederiksværk.  
 
Ifølge bedømmelsesudvalget har forslaget ’formået på en meget overbevisende måde at disponere skolens funktioner og læringsmiljøer, så skolen opleves som et attraktivt tilbud til både de daglige brugere og byens borgere. Skolen vil kunne tages i brug hele dagen, og forslaget er en god videreudvikling af den pædagogiske vision med fokus på at sikre rum til forskellige læringssituationer.’  
 
Den nye skole danner rammen for fremtidens læringsmiljø med differentierede rumligheder målrettet de enkelte fagligheder og arbejdsmetoder. Læringsfællesskaber opdeles i trinområder - ’Den lille skole i den store’ - der understøtter behovet for overskuelighed, tryghed og udfordringer for de forskellige aldersgrupper. Skalaen og rumlige sammenhænge tilpasses i takt med børnenes forløb fra indskoling til mellemtrin og udskoling.  
 
- Vi har introduceret begreberne ’Frontstage’ og ’Backstage’ i bygningen. Hvor Frontstage rummer de udadvendte funktioner som værksteder og multisal, og Backstage som rummer trinområderne med Indskoling, Mellemtrin, Udskoling og personalefaciliteter. I Frontstage samles skolen i det centrale læringslandskab, der med sine plateauer og trappe, skaber rum for optræden, morgensang, ophold, leg og læring, siger ansvarlig arkitekt Malene Drasbek fra Arkitektfirmaet Kjaer & Richter.

Åbent og inviterende
FrederiksVærk Skole inviterer lokalmiljøet indenfor til et væld af faciliteter. Husets offentlige ’frontstage’ vil fungere 24/7, hvor store glaspartier mod Skolepladsen synliggøre husets mange aktiviteter og inspirere til et levende miljø både dag og aften.  
 
- Vores vision er at skabe et åbent og inviterende Læringshus, hvor der genereres rum for nye møder, muligheder og synergier i samspillet mellem nærmiljø og skole. Et hus, der motiverer mennesker til at åbne op for nye samarbejdsformer, nye teknologier og nye måder at lære og være på, siger Malene Drasbek.
 
Læringssti, Klimalandskab og Aktivitetsfelter
Uderummene opdeles i tre temaer ’Læringsstien’, der sikre gode og undersøgende udelæringsmiljøer, ’Klimalandskabet’, der byder på et udfordrende lege- og læringsmiljø, og ’Aktivitetsfelterne’, som opfordrer til læring, sport og leg.
 
- Udearealerne skal afspejle skolens ambitioner om, at eleverne skal have nem adgang til uderum og skal indbyde til innovativ tænkning, en aktiv hverdag og en ude-inde skole med blikket rette mod en mere bæredygtig verden, siger ansvarlig landskabsarkitekt Trine Trydeman fra 1:1 Landskab.

-kj

1/5 2020