Aktuelle nyheder - Byggeri

EU fordobler målsætning for energirenovering af bygninger

EU fordobler målsætning for energirenovering af bygninger

EU-Kommissionen anslår i planen Renovation Wave, at flere end 35 millioner bygninger skal renoveres inden 2030, hvis EU skal kunne opfylde det nuværende CO2-reduktionsmål for 2030. Planen vil ifølge EU-Kommissionen skabe 160.000 job i 2030.

Del artiklen på

Dan Bjerring
Christiansborg

'Renovation Wave' er en del af den store europæiske klimastrategi kaldet ’European Green Deal’, der som det første kontinent i verden skal gøre Europa klimaneutral i 2050.

Danske virksomheder er blandt de førende i verden til at producere byggematerialer og energieffektive produkter, og dermed skabes helt nye muligheder for de danske virksomheder, idet renovering af bygninger er en af de mest effektive måder at skubbe gang i økonomien og beskæftigelsen samtidig grønne resultater.

Godt øje til energieffektivisering
Underdirektør i DI Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen, siger til BygTek, at Danmark gennem vore medlemmer af EU-Parlamentet har spillet aktivt med i udformningen af den strategi, der nu bliver kørt på banen:

- Det er utrolig positivt at se, at kommissionen har et godt øje til de muligheder, der ligger i forhold til at energieffektivisering af bygninger som en del af den vej, vi skal gå for at nå de langsigtede mål, der er om at nedsætte klimapåvirkningen i Europa. Derfor har Kommissionen med ’Green Deal’ og ’Renovation Wave’ netop sat nogle rettidige mål i forhold til, hvad man kan opnå på bygningsområdet og ladet det indgå som en del af den samlede vej til, hvad man skal nå i mål i 2030 og 2050, siger Michael H Nielsen.

Energirenovering bør spille mere dominerende rolle
Han efterlyser dog, at vi i Danmark i højere grad lader renovering af bygningsmassen spille en mere fremtrædende rolle den grønne omstilling:

– Det er en meget ambitiøs klimaplan, vi arbejder med i Danmark, hvis vi skal reducere vores CO2-udledning med 70 procent allerede i 2030. Der kunne vi indenfor byggesektoren godt tænke os, at energieffektivisering spillede den lidt mere dominerende rolle i den politik, der føres. Det er blandt andet noget af det, som klimapartnerskabet for bygge og anlæg har peget på i foråret. Vi håber, at regeringen vil bruge nogle af de mange anbefalinger, vi har givet på området i forbindelse med, at forhandlingerne om Klimaloven for alvor skal i gang i efteråret og de kommende år, siger DI Dansk Byggeris underdirektør.

Andre lande er forud på energieffektivisering
Ser man ud i Europa har andre lande mere appetit på at bruge energieffektiviseringer af deres bygningsmasse som en del af midlerne til at sætte gang i den grønne omstilling.

Til gengæld er Danmark i førerfeltet, når det handler om at investere i vedvarende energi:

- Men at vi halter efter andre lande, når det handler om at bruge energieffektivisering som et af midlerne til at nå målene omkring CO2 reduktion. Regeringen har sat 245 millioner kroner af til energieffektiviseringer i form af både varmepumper og eksempelvis nye vinduer og døre i private boliger, sigwer Michael H. Nielsen.

Den såkaldte Bygningspulje trådte netop i kraft i denne uge, og han er godt tilfreds med at der sker noget på området, uden at han dog umiddelbart vil sige, om det er penge nok, der er afsat til formålet:

Olie- og gasfyr skal udskiftes
– Bygningspuljen sætter fokus på, at det er den vej, vi skal gå, hvis vi skal energieffektivisere. Vi skal udskifte vores gamle oliefyr og gasfyr, og der er muligheden jo netop at investere i varmepumper i stedet for. Men man skal passe på ikke bare ensidigt at investere kun i varmepumper for derefter at bruge rigtig meget energi på at varme sit hus op, fordi det er utæt, og vi ’fyrer for gråspurvene’. Man skal også tænke på isolering og nye vinduer og døre, når vi laver energieffektiviseringer. Hvor langt de 245 millioner kroner rækker, det må vi så se, siger Michael H. Nielsen.

Håndværkerfradraget bød kunne spares op over flere år
Han peger på, at også Boligjobordningen – Håndværkerfradraget - kan indgå i højere grad til energieffektiviseringer, hvis fradraget forhøjes:

- Man bør også kunne spare flere års Håndværkerfradrag job sammen, så man kan sætte større projekter i gang. Eksempelvis kunne tre års fradrag spares op. Hvis flere ting spiller i samme retning, kan det være med til at vi kommer op i gear i Danmark, når det handler om at sætte gang i energieffektivisering, og vi bør samtidig gå efter, at give Boligjobordningen lidt flere muskler ved at øge fradraget fra de nuværende 18.000 kroner til eksempelvis 25.000 kroner pr. voksen i husstanden. Det er noget af det, jeg håber måske kan indgå i de finanslovsforhandlinger, der kommer til at køre her i efteråret, slutter Michael H. Nielsen.

Lyt til hele interviewet med Michael H. Nielsen på nedenstående link

http://radioupdate.dk/Updatenyheder.asp?page=4025

Læs mere om Byggeri

16/10 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.