EU vil begrænse mulighed for miljømærker på byggevarer

EU vil begrænse mulighed for miljømærker på byggevarer

Der må IKKE anbringes andre mærker end CE-mærket, hvis sådanne andre mærker omhandler egenskaber, som indgår i det harmoniserede område.

Af Dan Bjerring
Christiansborg

EU-Kommissionen har den ifølge indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen i foråret fremlagt et forslag til revision af Byggevareforordningen, og det forventes, at det i forbindelse med de kommende forhandlinger bliver besluttet, om man går videre med forslaget og hvilke ændringer, der vil blive foretaget i udkastet.

Det er Søren Søndergaard fra Enhedslisten, der har bedt ministeren redegøre for, hvordan regeringen fortolker forslaget til en ny byggevareforordning i forhold til mulighederne for også fremover at miljømærke byggevarer med type 1-miljømærker – eksempelvis Svanemærket:

Begrænser mulighederne
- Miljømærker henviser netop til - og delvist benytter - harmoniserede standarder i kriterierne. Hvis forordningen fremover vil begrænse mulighederne for at miljømærke byggevarer, vil regeringen så tage denne problemstilling op i for handlingerne, spørger Enhedslistens folketingsmedlem.

Det fremgår af forslaget til byggevareforordningen, at ’andre mærkninger end CE-mærkningen, herunder private mærker, må kun anbringes på en vare, hvis de ikke dækker eller henviser til harmoniserede tekniske specifikationer eller til produktkrav, væsentlige egenskaber eller vurderingsmetoder, der indgår i det harmoniserede område.’

Ikke andre mærker
Dermed vil der ifølge Bolig- og Planstyrelsen IKKE kunne anbringes andre mærker end CE-mærket, hvis sådanne andre mærker omhandler egenskaber, som indgår i forordningens harmoniserede område.

Forslaget til revision af byggevareforordningen introducerer i øvrigt samtidig muligheden for
at indføre et 'trafiklys'-inspireret miljømærke for byggevarer, som kan gøres
obligatorisk.

Hvis forslaget vedtages, forventer Bolig- og Planstyrelsen på den baggrund forvente, at forslaget kan få betydning for type-1 mærker.

5/9 2022