Facebook skal sikre ledige fra 3F genvej til job
Direktør Morten Frihagen Dansk Håndværk

Facebook skal sikre ledige fra 3F genvej til job

Dansk Håndværk og 3F vil sammen gøre det lettere for håndværksvirksomhederne, at finde de medarbejdere, de har brug for. Håndværkets Udviklingsfond støtter projektet

Af Dan Bjerring
Christiansborg

De to organisationer er på trapperne med et pilotprojekt, der skal matche arbejdskraft med jobbene i branchen.

Det skal ske med boostede opslag fra 3F Frederiksborgs Facebook-side, som sætter dem, der søger arbejdskraft, i forbindelse med håndværkere, der søger arbejde - og omvendt.

Rent praktisk sker det ved at de firmaer, der søger arbejdskraft kontakter Dansk Håndværk. Arbejdsgiverforeningen sørger derefter for, at 3F Frederiksborg får oplysningerne, som de via Facebook gør de ledige opmærksom på.

Masser af aktivitet i Nordsjælland
Dansk Håndværks direktør, Morten Frihagen er glad for det gode samarbejde med 3F og forventer, at det nye initiativ kan sikre den nødvendige arbejdskraft i en tid, hvor de fleste virksomheder har tryk på kedlerne:

- Vi har netop valgt samarbejdet med 3F Frederiksborg, fordi der i Nordsjælland er masser af aktivitet for de små – og mellemstore håndværkervirksomheder. Bliver forsøget en succes, hvad jeg så sandelig forventer, vil vi sammen med 3F brede det ud over hele landet. Det er eksempel på, hvordan vi sammen kan hjælpe vores respektive medlemmer, siger Morten Frihagen til BygTek.

12.000 ledige i 3F
Formanden for 3F’s byggegruppe, Kim Lind Larsen, erkender, at der flere steder i landet ’indenfor visse brancher” er mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Men samtidig er der cirka 12.000 ledige 3F’ere, som kan bidrage til at løse problemerne både for virksomhederne og deres egen arbejdssituation:

- Dette nye initiativ kan forhåbentlig være et godt supplement, til den indsats der i forvejen bliver gjort, for at koble ledige håndværkere med en arbejdsgiver. I første omgang tester vi projektet i Nordsjælland, hvor det målrettes håndværkere indenfor tømrerfaget, fortæller Kim Lind Larsen.

Justerer undervejs
Rent praktisk forløbet projektet på den måde, at der holdes kontakt med de firmaer, som anvender de nye muligheder, og derved får man ret hurtigt en fornemmelse af, om der er tale om en succes, eller om der skal justeres undervejs, hvis der er brug for det.

Projektet løber i første omgang over seks måneder og evalueres løbende. Håndværkets Udviklingsfond har givet et tilskud til projektet, som skal bruges til at synliggøre Facebook-annonceringerne.


6/2 2018
  • Festivalen Håndværk sætter fokus på renovering med årets vilde line-up

    Festivalen Håndværk sætter fokus på renovering med årets vilde line-up

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Håndværkere inviteres til årets store fagfestival, hvor årets tema er renovering
  • Realdania finder ny direktør internt

    Realdania finder ny direktør internt

    byggeri ›Nuværende filantropidirektør Nina Kovsted Helk er ny administrerende direktør i Realdania. Hun afløser den 1. april 2025 Jesper Nygård på posten. Samtidig justeres direktionen fra tre til to personer
  • Roskilde Bymidte trænger til fornyelse

    Roskilde Bymidte trænger til fornyelse

    byggeri ›Masu Planning har vundet udbuddet om fornyelsen af Algade og Hestetorvet i Roskilde. Der skal blandt andet skabes et klassisk strøgforløb, som lever op til tidens krav om funktionalitet og klimatilpasning
  • Private husejere er ikke bange for at spørge om hjælp

    Private husejere er ikke bange for at spørge om hjælp

    byggeri ›Byggeudstillingen Byggecentrum i Middelfart, oplever en markant stigning i efterspørgslen på uvildig byggerådgivning. Fra 2023 til 2024 er antallet af bookinger steget med næsten 60 %
  • Cowi vinder stor Limfjordsaftale

    Cowi vinder stor Limfjordsaftale

    byggeri ›Vejdirektoratet har valgt Cowi som rådgiver på fjordkrydsningen og tager nu næste skridt i arbejdet med en kommende ny Limfjordsforbindelse vest om Aalborg
  • Fra intern sælger til direktør på 25 år

    Fra intern sælger til direktør på 25 år

    byggeri ›I januar tiltrådte Kåre Ronøe som ny direktør for Bygma Aarhus. Selv om titlen er ny, er Kåre Ronøe et velkendt ansigt i Bygma Aarhus, hvor han har været ansat siden 2000. Først som intern sælger og siden i en lang række ledelsesroller
  • Aarsleff på færøsk millioneventyr

    Aarsleff på færøsk millioneventyr

    byggeri ›Per Aarsleff Holding betaler 144 millioner kroner for at blive hovedaktionær i det færøske entreprenørselskab ArtiCon
  • Konkurser i byggeriet (Uge 4/2025 -1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 4/2025 -1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger