Aktuelle nyheder - Byggeri

Fagbevægelsen vandt første slag om Femernforbindelsen

Fagbevægelsen vandt første slag om Femernforbindelsen

Det lykkedes overraskende for fagbevægelsen at tegne overenskomst med de to hollandske entreprenører på Femernforbindelsen.

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Sekretariatschef i BAT-kartellet, Gunde Odgaard, siger til BygTek, at man begyndte forhandlingerne om en overenskomst allerede 17. februar, og at det har været en lang og hård fødsel:

– Det har også været et projekt, hvor vi har været nødt til at tage kollektive kampskridt i form af konfliktvarsler og vores overenskomst. Det er gået godt, men det har ikke været let, siger han.

Erkendte situationens alvor
3F arrangerede bandt andet nogle mindre demonstrationer i Rødbyhavn, hvor man pegede på, at der ikke var tegnet overenskomst. Ikke mindst derfor var det lykkedes de hollandske entreprenører at få dispensation fra arbejdsmiljøreglerne, så folkene kunne arbejde i 28 dage i træk - 12 timers om dagen - uden fridage.

- FBC, der består af to hollandske virksomheder, har på et tidspunkt erkendt situationens alvor, og det er gået op for dem, at de skal være i Danmark i lang tid, da de har en af de tre store kontrakter på Femernprojektet. Får de ikke en overenskomst, vil det være et tema, som vil præge dem dagligt. Jeg tror derfor, at det får betydning for resten af projektet, at det nu er lykkedes at tegne overenskomst. Vi har vist vejen for andre virksomheder, som kommer og skal løse opgaver, siger Gunde Odgaard videre.

Ret godt funderet
Han understreger dog, at projektet i forhold til overenskomster er ’ret godt funderet’, idet entreprenørerne på de to andre store kontrakter har meldt sig ind i DI Dansk Byggeri, og dermed er de omfattet af overenskomsterne:

- Så vores fremtidige virke og samarbejde med dem bliver af en helt anden karakter. Og ud fra et helt andet udgangspunkt, siger sekretariatschefen.

Man må stå sammen
Gunde Odgaard mener samtidig, at situationen på Femernforbindelsen kan få betydning også på andre områder af arbejdsmarkedet. Der har været problemer med social dumping med mange steder, blandt andet på den nye Storstrømsbro og metro projektet:

- Jeg tror, nogen sidder og følger med i, hvordan det kan gå, hvis man ikke vil have en overenskomst og ønsker at forhandle med os for alvor. Men den største betydning er måske i vores egne rækker og hos vores kolleger i fagbevægelsen generelt. Nemlig, at hvis man står sammen, har dygtige folk i at stå for forhandlingerne, og at man er vedholdende, systematiske og strukturerede i sin tilgang, så giver det resultater, siger Gunde Odgaard.

Der skal holdes øje med overenskomsterne
Imidlertid er det ikke første gang, at man hører historier om, at store udenlandske virksomheder tegner overenskomster med den danske fagbevægelse, men når det kommer til stykket er de hamrende lige glade med at overholde aftalerne.

Hvad vil fagbevægelsen gøre for at sikre, at aftalerne bliver overholdt på Femernprojektet?:

- En overenskomst er ikke ensbetydende med, at den bliver overholdt, så der venter et stort fagligt arbejde i fremtiden omkring at få organiseret de folk, der arbejder på projektet. Det gælder både danske og udenlandske. Vi skal sørge for, at overenskomsterne bliver overholdt, og bliver de ikke overholdt, så skal der gøres noget ved det i form af at køre de faglige sager efter bogen. Bestemmelserne i overenskomsten sikrer, at vi kan få dokumentation for og indsigt i, hvor meget folk arbejder. Men den allerbedste metode er naturligvis, at vi organiserer dem, der arbejder på projektet. Så har vi en meget mere og direkte sikker kilde til at få de rigtige informationer, siger BAT’kartellets sekretariatschef.

Satser på mere lokal arbejdskraft
Gunde Odgaard understreger, at der på projektet på nuværende tidspunkt er tale om udenlandsk arbejdskraft, og at de arbejder ude på skibe, pramme og platforme. De lægger blandt andet granit blokke, som skal udgøre fundamentet for sænketunnelen:

- Men når de 200-300 mand kommer i land, er det vores forventning, at vi kan organisere en betydelig del af dem. Fra at vi var på kollisionskurs, er vi nu inde på en samarbejdskurs med entreprenørerne. Vi er måske kommet lidt uheldigt fra start begge parter, men lad os nu se, om ikke vi kan finde ind i et eller andet fælles fodslag. Det er i hvert fald vores ambition, at der skal blive betydeligt flere danske arbejdspladser på projektet, så mange som muligt. Den type projekter kan ikke gennemføres alene med dansk arbejdskraft, men vores ambition er at det bliver som meget dansk arbejdskraft som muligt, og også gerne lokal arbejdskraft, slutter Gunde Odgard.

Lyt til hele interviewet med Gund Odgaard på nedenstående link

http://radioupdate.dk/Updatenyheder.asp?page=4021

Læs mere om Byggeri

13/10 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.