Flere penge til erhvervsskolerne
Socialdemokratiet har i valgkampens sidste dage præsenteret et udspil, der skal styrke erhvervsuddannelserne.
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Forslaget peger blandt andet på at lave en tre-partsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter for at øge tilgangen til erhvervsskolerne, og samtidig skal skolerne skal have et øget økonomisk tilskud.
Baggrunden for det socialdemokratiske udspil er dyster. Antallet af nye elever på erhvervsuddannelsernes grundforløb er faldet med 17 procent i år (4.145 elever) - sammenlignet med samme periode sidste år, og dermed er antallet af nye lærlinge på et historisk lavpunkt.
Bremser klimamål
Samtidig viser en analyse fra den grønne tænketank CONCITO, at særligt manglen på faglærte risikerer at bremse for at opnå de klimapolitiske mål.
Beskæftigelseseffekten af den danske klimapolitik er en stigende jobefterspørgslen på 50.000 flere jobs om året - 20.000 flere job sammenlignet med i dag.
Og det er i høj grad faglært arbejdskraft, der opstår mangel på i forbindelse med den grønne omstilling. Eksempel ventes manglen på blandt andre elektrikere, smede og VVS’ere at give en særskilt udfordring for den grønne omstilling.
Socialdemokratiets forslag
- Trepartsforhandlinger om øget søgning til erhvervsuddannelserne
- Investering i højere takster, udstyrspulje og skolehjem
- Systematisk afdækning af kompetencebehovet i forbindelse med investeringer i den grønne omstilling
- Styrkelse af mulighed for at udvikle og afholde kurser i fremtidens teknologier
- Indføre en mulighed for et junior mesterlæreforløb til unge i folkeskolealderen
- Styrket oplysningsindsats i folkeskolen
Socialdemokratiet foreslår at afsætte 485 millioner kroner i 2024, 565 millioner kroner i 2025 og 2026 og 485 millioner kroner i 2027. En del af pengene går til at permanentgøre kvalitetspuljen til erhvervsuddannelser, som udgør 201,7 millioner kroner