Flotte lejeboliger mellem by og skov
Christian X's Have i Viby J er opført i en blanding af punkthuse og etagebyggeri, og de hvide boligers arkitektur bringer et eksklusivt udtryk til området
De 146 lejeboliger ligger mellem Engtoften og Chr. X's Vej og små fem kilometer fra Aarhus Midtby i den ene retning og under fire kilometer til skov og strand ved Marselisborg Slot, Mindeparken og Tivoli Friheden i den anden.
Byggeriet i det tidligere industri- og erhvervsområde består af en blanding af punkthuse og etagebyggeri i flere niveauer, som folder sig om det fælles gårdrum med stisystemer og kuperede græsbakker.
Lejeboligerne varierer mellem to-, tre- og fire-værelser og fra 60 til 125 m2. Samtlige er udført efter samme grundprincipper og får lysindfald fra to facader.
Du kan læse mere om projektet og se flere billeder af byggeriet her i magasinet Byggeri nr. 6.
-kj