Aktuelle nyheder - Byggeri

Flydende aktivitetshus indvies i NordhavnFoto: By & Havn.

Flydende aktivitetshus indvies i Nordhavn

Det flydende aktivitetshus ligger på vandet ud for Sandkaj og bliver indviet i dag

Del artiklen på

Det nye aktivitetshus, som er bygget til idrætsforeningerne i Nordhavn IF, skal understøtte udviklingen af et aktivt fritidsliv i Nordhavn, hvor adgangen til vand og et socialt samvær er i fokus. Huset spiller sammen med de udendørs funktioner, der i forvejen er i bydelen, herunder Konditaget Lüders, robådsforposten ved Sandkaj og badezonen.

- Når vi udvikler nye bydele, er vi med til at starte foreningslivet, som en vigtig del af sammenhængskraften og fællesskabet i et nyt bykvarter. Vi har udviklet det flydende aktivitetshus sammen med foreningerne, så faciliteterne er tilpasset brugernes ønsker, og nu jeg glæder mig til at se det flydende aktivitetshus i brug, og håber, at det bliver et mødested fyldt med gode oplevelser, fællesskaber og arrangementer, siger Anne Skovbro, der er adm. direktør i By & Havn.

Det flydende aktivitetshus kommer til at danne ramme for mange forskellige aktiviteter og foreninger:

- Havnen er én af de største fritidsfaciliteter, vi har i København, og derfor er det glædeligt, når vi får flere faciliteter og aktivitetshuse ved vandet. Det er enormt positivt, at det flydende aktivitetshus er et flerbrugerhus baseret på den deleøkonomiske tankegang, hvor adskillige foreninger bruger de samme faciliteter, så flest muligt får glæde af de nye faciliteter, fortæller Kultur og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde.

Ifm. etableringen af det flydende aktivitetshus er badezonen ved huset blevet udvidet, så man fremover har mulighed for 50 meters banesvømning. Der bliver også etableret en lille svømme-ø ude i vandet, der er en platform man kan svømme ud til og bruge til leg og hvil.

Anna Hassel fra Lokale og Anlægsfonden siger:

- Det flydende aktivitetshus vil danne ramme om det voksende foreningsliv i Nordhavn og skal understøtte et bredt spektrum af aktiviteter året rundt - på og ved vandet i regi af foreninger såvel som de selvorganiserede aktiviteter. Det er et hus af høj kvalitet udført i naturmaterialer, så det arbejder sammen med sine omgivelser og får patina over tid fra saltvandet, vind og vejr.

-kj

Læs mere om Byggeri

19/8 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerListerLofterMalingMaterielopbevaringOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder