Første kontorhus i Kanalbyen tages i brugTil trods for at der fortsat bygges hele vejen rundt, er de første virksomheder flyttet ind i Port House i den nye Kanalbyen. Foto: ADP

Første kontorhus i Kanalbyen tages i brug

Det første nybyggede kontorhus i Kanalbyen i Fredericia står nu klar til brug. På sigt skal den nye bydel rumme op til 2800 arbejdspladser, boliger, butikker, caféer og kulturerhverv

I et nyt kontorhus i Kanalbyen i Fredericia er en række virksomheder i gang med at pakke deres flyttekasser ud. Kontorhuset, som går under navnet Port House, er et moderne flerbruger kontorhus, som ejes af havnevirksomheden ADP. Men det er også det første realiserede nybyggeri til kontorerhverv i Kanalbyen, hvor det ligger side om side med nye boligbyggerier.

- Blandingen af boliger og erhverv skal sikre det dynamiske og mangfoldige liv i Kanalbyen. Kontorerne giver liv om dagen, mens boliger, restauranter og butikker giver liv om aftenen og i weekender, fortæller projektdirektør for Kanalbyen i Fredericia Tim Halvorsen.

Fuldt udbygget vil Kanalbyen rumme op mod 1200 boliger og 2800 moderne videns-arbejdspladser. Dertil butikker, kulturinstitutioner og gode byrum med mulighed for dyrkning, aktivitet på vandet og meget mere.

En samlet helhedsplan
Det nye kontorhus er en del af Sønder Voldgade Kvarteret, som entreprenøren A. Enggaard udvikler i Kanalbyen ud fra en samlet helhedsplan med nye byrum, ejerboliger, andelsboliger og et parkeringshus. Alt sammen med beliggenhed direkte ud mod Lillebælt og i kort gåafstand fra Fredericias bymidte.

Senere på måneden åbner Michelin-restaurant Ti Trin Ned i det nye kvarter, og i februar flytter de første beboere ind. Senere på året tager entreprenøren fat på byggeriet af flere boliger og et p-hus, der kan betjene kontorer og boliger.

Selskabet bag udviklingen af Kanalbyen har også fået ny adresse. Kanalbyen i Fredericia P/S, som står byudviklingen i området, er nemlig en af de virksomheder, der netop er flyttet ind i Port House.

- Det bliver nemt at falde til her. Jeg glæder mig til at komme på plads og til at vise vores samarbejdspartnere den gode udsigt til Lillebælt, den nye kanal og byggerierne i Kanalbyen, fortæller Tim Halvorsen.

Virksomhederne Espersen, Kaiser Domino, Business Fredericia, Etex Nordic og A. Enggaards lokalafdeling I Fredericia er også blandt de nye lejere I huset. Når anden og sidste etape er færdig næste år, rykker kontorhusets ejer ADP også selv ind.

Fakta om kontorfaciliteterne i Port House
Port House er et moderne og fleksibelt flerbruger kontorhus, som består af to bygninger (hvoraf den første nu er klar) med mulighed for kontorlejemål fordelt på fem etager.

Bygningerne indeholder kontorer, fælles reception, et mødecenter samt en kantine. Der opføres desuden et parkeringshus med mulighed for parkering evt. i kombination med en etableret parkeringsplads ved ejendommen.

Der er plads til cirka 330 arbejdspladser i bygningen, når den er helt færdig.

Størrelsen på lejemål findes fra 288 m² og op. Indretning tilpasses den enkelte virksomheds behov, oplyser ADP, der står for udlejningen.

Fakta om Kanalbyen
Kanalbyen i Fredericia udvikles i partnerskab mellem Realdania BY & Byg og Fredericia Kommune som en moderne kanalby mellem Fredericias bymidte og Lillebælt. De første beboere flyttede ind i 2017. Læs mere på www.Kanalbyen.dk.

-los


16/1 2019
  • Der findes masser af viden om havmiljøet - ny platform gør den lettilgængelig

    Der findes masser af viden om havmiljøet - ny platform gør den lettilgængelig

    byggeri ›Ny havplatform skal gøre det lettere at finde og genbruge viden, så miljøvurderinger og nye anlægs- og forskningsprojekter kan bygge videre på det, der allerede er undersøgt. Det skal styrke grundlaget for beslutninger om brugen af havet
  • Lollandsk vokseværk gør Danmark større

    Lollandsk vokseværk gør Danmark større

    byggeri ›Danmark er blevet 300.000 kvadratmeter større. Bag landvindingen står Femern Bælt-projektet, som nu har åbnet det første af flere nye landområder skabt af opgravet havbund fra tunnelbyggeriet
  • Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    politik ›Formålet er at gøre reglerne enklere og mere anvendelige, så det bliver lettere at renovere, omdanne og opføre nyt byggeri
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære