Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Fuld skrue på ny fundamentbutikSkruefundamentet giver blandt andet store tidsmæssige besparelser, fordi det er muligt at bygge videre med det samme. Desuden kan fundamentet skrues op og genanvendes. Foto: Fremtidens Fundament

Fuld skrue på ny fundamentbutik

Iværksætter Rune Roepstorff Nissen åbner Danmarks første fundamentbutik, hvor selvbyggere og håndværkere kan købe skruefundamenter og værktøj til installering af fundamenter

Del artiklen på

Der er Danmarks premiere, når Fremtidens Fundament d. 16. januar slår dørene op til landets første fundamentbutik på Tibberup Allé 67 i Værløse.

Her kan selvbyggere og håndværkere købe kvalitetsskruefundamenter, leje sikkerhedsgodkendt værktøj til installering af fundamenter og få kvalificeret rådgivning.

- Fremtidens Fundament vil være kendt for god service, ansvarlig vejledning, sikker levering og god dokumentation for udført arbejde, når vi selv installerer fundamenter til huse og større byggeprojekter. Det er derfor også principperne bag vores nye fundamentbutik, hvor vi først og fremmest interesserer os for, at også selvbyggere får et godt, solidt og bæredygtigt byggeri på skruefundamenter, siger Rune Roepstorff Nissen og fortsætter:

- Det er vigtigt for os at give kvalificeret hjælp og rådgivning til udregning og etablering af fundamenter på alle mindre og mellemstore typer af byggeprojekter som terrasser og kolonihaver. Vi går op i, at vores kunder finder bærende jord til byggeriet og kommer sikkert videre fra skruefundament til resten af byggeriet.

Selvborende skruer
Siden 2013 har Rune Roepstorff Nissen gennem virksomheden Nemt Fundament leveret skruefundamenter til den danske byggebranche og til selvbyggere.

Skruefundamenterne er selvborende, kræver mindre arbejde og giver færre støjgener i montagen end traditionelle fundamentløsninger. Derfor lå virksomhedens navn lige til højrebenet, da Rune Roepstorff Nissen i sin tid stiftede den. Nu har han taget skridtet videre. Foruden åbningen af Danmarks første fundamentbutik ændrer virksomheden nu også navn til Fremtidens Fundament for at gå nye kvalitets- og brugervenlige veje i funderingsbranchen.

- Vi introducerede skruefundamentet på det danske marked for fem år siden og har arbejdet med det siden. Vi ved, det er en utrolig nem installationsteknologi, der kan placeres, selv om der er store forhindringer i form af sten eller andet i jorden. For at skruefundamentet skal fungere optimalt, og dermed for alvor bliver fremtidens foretrukne fundament til alt fra enfamilieshuse til terrasser, kræves dog en solid indsigt i jordbundsforholdene, siger Rune Roepstorff Nissen.

Rune Roepstorff Nissen har gennem fem år introduceret og leveret skruefundamenter til den danske byggebranche og gør det selv-folk.

Kræver viden om jord
Den indsigt hjælper Fremtidens Fundament gerne kunderne med at få som enten installationspartner eller som leverandør af skruefundamenter med viden om sikker brug.

- Skruefundamentet er stadig nemt, men jorden kan være svær at arbejde med, og derfor har vi dygtiggjort os yderligere indenfor det geotekniske område. Jordbundsforholdene er forskellige fra sted til sted, men vi kan specialdesigne skruefundamenter og træningsforløb til vores kunder, så de får styr på at bruge den nemme installationsteknik korrekt i alle jordtyper. Samtidig har vi al relevant dokumentation og CE-mærkning på produkterne, der er forsikringsgodkendte, forklarer Rune Roepstorff Nissen og fortsætter:

- Hos Fremtidens Fundament har vi den praktiske og teoretiske viden, der er nødvendig for at beregne, projektere, udføre og dokumentere skruefundamenter til alle funderings- og efterfunderingsarbejder - også på store projekter.

Skruefundamentet giver blandt andet store tidsmæssige besparelser, fordi det er muligt at bygge videre med det samme. Desuden kan fundamentet skrues op og genanvendes, hvilket er helt i tråd med tendenserne inden for byggeriet med genanvendelighed og midlertidigt byggeri.

Åbningen af Danmark første skruefundamentbutik finder sted onsdag den 16. januar kl. 7.30-18.00, hvor der vil være forskellige aktiviteter og åbningstilbud.

-los




Læs mere om Byggeri

10/1 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder