Generationsskifte fejres hos Dansk Boligbyg i Aalborg
SPONSORERET INDHOLD: Afdelingslederen siden 2003 overdrager jobbet til projektchefen og fortsætter selv som viceafdelingsleder
Fredag d. 11. oktober er en skelsættende dag for entreprenørfirmaet Dansk Boligbyg på Karlskogavej 10 i Aalborg, og på dagen markeres to begivenheder med en reception. Dels flytningen fra Hobro til de større lokaler i Aalborg, dels et generationsskifte: Afdelingsleder siden 2003, Gert L. Gregersen, overdrager jobbet til projektchef Kris Houmann og fortsætter selv som viceafdelingsleder.
På Karlskogavej 10 råder Dansk Boligbyg over 400 m2 kontorareal, og i 2003 så afdelingen dagens lys med Gert L. Gregersen som eneste medarbejder med 30 m2 i et kontorfællesskab i Hobro. Efter flere udvidelser flyttede Dansk Boligbyg i 2010 til 200 m2 lokaler på Havnen i Hobro. Og da de også blev for små pga. konstant vækst, flyttede afdelingen i juni 2018 til de nuværende lokaler i Aalborg.
Dansk Boligbyg i Aalborg beskæftiger i dag ca. 20 medarbejdere, som alle er i fuld vigør med projekter.
- Da Kris Houmann blev ansat som projektchef for 2,5 år siden, blev det aftalt, at han skulle indgå i et generationsskifte i Aalborg, og det har vi valgt at effektuere nu. D. 1. oktober skiftes der således roller: Kris, der er 36 år, bliver afdelingsleder, mens jeg bliver viceafdelingsleder. I al enkelhed giver det rigtig god mening at foretage skiftet nu i stedet for den dag, jeg går på pension, siger 62-årige Gert L. Gregersen.
Allerede i dag varetager Kris Houmann mange afdelingslederopgaver, og efter 'vagtskiftet' vil der fortsat blive sparret meget mellem ny afdelingsleder og viceafdelingsleder. Og der bliver ikke lavet en masse om - vagtskiftet netop nu er for at sikre, at afdelingen fungerer 100 % også den dag, Gert L. Gregersen vælger at gå pension. Så der er altså tale om en 'glidende overgang' ledelsesmæssigt.
En række af de ca. 20 medarbejdere er blevet hentet til afdelingen af Kris Houmann, der på den måde har haft afgørende indflydelse på sammensætningen af 'holdet' på Karlskogavej 10 i Aalborg - det hold, som han altså pr. d. 1. oktober har fået det overordnede ansvar for som ny afdelingsleder.
Aktuelt arbejder afdelingen med projekter på Annebergvej, Tornhøjcentret, Samsøgade og Tornhøjgård samt Markusgården, nyt plejecenter - alle i Aalborg. Derudover bygges boliger i Viborg Baneby, ligesom afdelingen er valgt som totalentreprenør på et boligprojekt med 110 boliger på 'Rhodondendronpladsen' i Brønderslev.