Aktuelle nyheder - Byggeri

Globalt videnscenter indviet midt i naturparkFoto: Mads Frederik.

Globalt videnscenter indviet midt i naturpark

Novozymes nye Innovation Campus i Lyngby skal blive et globalt centrum for virksomhedens forskning og forretningsudvikling

Del artiklen på

På den 140.000 m2 store naturgrund ligger det nye Novozymes Innovation Campus tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter og udviklet i samarbejde med Rambøll og GHB Landskabsarkitekter. Nu er bygningens 30.000 m2 kontor- og forskningsfaciliteter officielt indviet, og det nye bygningskompleks bliver en hjørnesten i virksomhedens internationale innovation og udvikling og huser 800 medarbejdere.

Det nye Innovation Campus er tegnet med stor hensyntagen til det omkringliggende landskab. Facadernes lyse, sandstensfarvede teglsten tilfører bygningerne et roligt og homogent udtryk, der på afstand skaber en helhed i landskabet.

- Fra starten har naturen været omdrejningspunktet for projektet. Vi har nænsomt skullet indpasse et meget stort bygningskompleks i et naturområde, og det var afgørende at designe med udgangspunkt i stedet og samtidig ramme essensen af Novozymes. Det er blevet til en enkel, nordisk stil i naturlige materialer som tegl og træ, hvor bygningerne åbner sig mod landskabet, siger partner i Vilhelm Lauritzen Arkitekter og designansvarlig på projektet, Thomas West Jensen.
 
Fire kvadrater
Bygningen består af fire kvadrater, der mødes i hjørnerne og indeholder henholdsvis laboratorier, kontorer og hver sit atrium. Sammen med hovedindgangen, receptionen og mødecenteret ligger kantinen og multirummet i stueetagen og danner et levende mødested for brugere og besøgende. Gennemgående for det nye campus løber et hovedstrøg, der både samler bygningen og fordeler bevægelsesflowet og samtidig indeholder kaffeøer og uformelle møderum.

Novozymes Innovation Campus er omgivet af en campuspark, der er åben for offentligheden og byder på naturstier, gode uderum og andre kommende rekreative aktiviteter. I nærheden af planlægger Novo Nordisk Fonden det naturvidenskabelige læringscenter LIFE, hvor studerende og skolebørn inviteres til at opdage natur og videnskab.

-kj

Læs mere om Byggeri

11/6 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerListerLofterMalingMaterielopbevaringOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder