Aktuelle nyheder - Byggeri

Går ind på det professionelle udlejningsmarkedAltan.dk vil gerne udvikle og udnytte potentialerne i de eksisterende etageejendomme, lyder det fra Søren Faebo, der skal stå for kontakten til ejendomsbesidderne og deres rådgivere.

Går ind på det professionelle udlejningsmarked

Altanfirmaet Altan.dk sætter nu turbo på salget af elevatorer og altaner til ejendomsselskaber og private udlejere

Del artiklen på

Altan.dk har historisk set haft sit kernemarked inden for altaner og elevatorer til de eksisterende boligetageejendomme. De seneste år har virksomheden installeret mere end 120 elevatorer og årligt leveret mellem 2500 og 3000 altaner til danskerne. Det er således en naturlig udvikling at angribe det nye kundesegment af udlejningsejendomme, hvor det velafprøvede koncept kan rulles ud i endnu større skala.

Søren Faebo bliver Altan.dks hovedansvarlige for det nye område og relationsopbygningen i forhold til ejendomsbesidderne og deres rådgivere.

- Vi har løsningerne og processerne - både på designet, de byggetekniske ophængningsmetoder og den professionelle og serviceorienterede gennemførelse af projekterne. Der er et stort marked at tage fat i, og interessen for at udvikle og udnytte potentialerne i de eksisterende etageejendomme er stor, siger han.

Med de senere års massive nybyggerier øges presset tilsvarende på de ældre og eksisterende etageudlejningsejendomme, som typisk ikke er forsynet med samme moderne komfort i form af elevatorer eller herlighedsværdier med altaner.

- Hvis lejerne skal betale tophusleje, forventer de også, at lejlighederne er topudstyrede. Det gælder naturligvis også de nye taglejligheder, som i disse år indrettes i stor skala i de uudnyttede tørrelofter, hvor elevatorer og tagaltaner kan give lejlighederne den ekstra attraktionsværdi, siger Søren Faebo.

Kigger ud over landets grænser
Altan.dk forventer betydelig vækst i omsætningen på dette nye markedssegment - både i København og i byerne på Sjælland og øerne; men også i de større byer vest for Storebælt. I Vestdanmark er der nemlig relativt flere udlejningsejendomme end i hovedstadsområdet, som er meget præget af ejer- og andelsboligforeninger.

- I vores 2025-strategiperiode forventer vi, at det nye udlejningssegment konkret kan tilføre arbejdspladser til 15-20 ekstra medarbejdere og en direkte omsætningsvækst på 30-50 mio. kr., siger Søren Faebo.

På sigt er altanvirksomheden ligeledes åben for også at udvide konceptet ud over landets grænser - i første omgang til Sverige, hvor Altan.dk p.t. er i fuld gang med mobiliseringen af sin organisation, kontor, showroom mv.

-los


Læs mere om Byggeri

14/10 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.