Gunde Odgaard: Beløbsgrænse på byggeområdet er absurd og fjollet
Den hetz, arbejdsgiverne kører mod det danske arbejdsmarked for at få billig udenlandsk arbejdskraft, ’er ret uvederhæftig, mener BAT-kartellets sekretariatschef
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik viser, at timelønnede i bygge- og anlægsbranchen i fjerde kvartal 2021 havde en lønfremgang på 4,6 procentpoint i forhold til samme tidspunkt året før
Byggeriet løber endnu engang foran både i fremstillingsbranchen, som har en lønfremgang på 3,2 procentpoint, og servicefagenes fremgang på 3,4 procentpoint.
Men der er ifølge sekretariatschef Gunde Odgaard fra BAT-kartellet intet overraskende i, at prisen på arbejdskraft stiger. Det er simpelthen et tegn på, at ’markedet virker’.
Han mener blandt andet, at en af de forklaringer på de høje lønstigninger i byggebranchen sandsynligvis er, at bygningsarbejdere af alle slags arbejder noget længere end de 37 timer om ugen, og at man ikke kan afvise, af dele af lønstigningen skal forklares med lokalaftaler på grund af meget ekstra arbejde.
Reallønsfermgang
- Med en inflationstakt på cirka tre procent sikrer lønstigningerne stadigvæk reallønsfremgang og dermed øget købekraft for vores medlemmer. Det nævnte statistikgrundlag fra Dansk Arbejdsgiverforening er det bedste, vi har, da det er et stort udsnit af overenskomstdækkede virksomheder. Det kan godt være, at man hører nogle historier rundt omkring, at nogen løber foran de 4,6 procent, men jeg tror, det er et godt udtryk for det billede, der generelt set er i branchen, siger Gunde Odgaard til BygTek.
Byggefolk får som fortjent
Det er ikke mindst de høje lønninger i byggebranchen, der bruges som argument for nødvendigheden af at tiltrække udenlandsk arbejdskraft for at undgå overophedning af arbejdsmarkedet i Danmark.
Men Gunde Odgaard mener, at det er mange år siden, at byggeriet kunne skabe overophedning i den danske økonomi:
- Jeg tror, det er andre typer lønstigninger andre steder, der kan være med til at skabe overophedning. Vores folk får bare som fortjent. De løber stærkt i øjeblikket, og de har løbet stærkt under hele coronaen. Det siger sig selv, at det tager de sig betalt for. Det er markedet, der virker, og det må alle, der hylder markedet, jo være glade for at se fungere, siger han.
Markedet fungerer på lønområdet
Og det er netop, hvad der har kendetegnet bygge- og anlægsbranchen i årevis - at markedet fungerer på lønområdet. Når det går dårligt, er lønningerne også lave, og det er accepteret fra begge sider på arbejdsmarkedet:
– Det er en omstændighed, der skyldes vores lønsystem – minimallønsystemet - hvor man forhandler en stor del af lønnen lokalt. Det er da klart, at har du noget at forhandle med, kan du forhandle den op. Har du ikke noget at forhandle med, så bliver det svært. Vi skal ikke længere tilbage end 2009 for at se, at vores lønstigninger i bygge- anlægsbranchen var under nul. Det er noget, man nærmest aldrig oplever i andre brancher, at man simpelthen går tilbage i løn. Når vi så går ekstra frem under en højkonjunktur, udligner det sig over tid, siger BAT-kartellets sekretariatschef.
Kapitaliserer ekstra arbejde
Gunde Odgaard også på, at de høje lønstigninger kan hænge sammen med, at der er en del overarbejde. Når folk er villige til at arbejde mange timer, har det en afsmittende effekt på lønstigningerne:
- For at ville tage de mange ekstra timer er der jo nogle af vores folk, som kan kapitalisere ekstra arbejdet. Det spiller også ind, at en bygningsarbejder i dag ikke arbejder 37 timer om ugen, men arbejder væsentlig mere, siger Gunde Odgaard.
Det store spørgsmål er så, om det være muligt også i fremtiden at bevare et lønsystem med minimallønninger, efter at Dansk Byggeri blev fusioneret med Dansk Industri og dermed risikerer at skulle forhandle overenskomster på deres vilkår:
- Industrien har også minimallønsystem på meget arbejde med en lokal løndannelse. Det er jeg såmænd ikke så nervøs for. Jeg er nok mere nervøs for, om vi på sigt kan blive ved med at have den stærke lokale løndannelse. I industrien, hvor der også er trykt på, og industrivirksomheder, der tjener rigtig mange penge, råber og skriger de også om mangel på arbejdskraft. Så burde de jo ligge på siden af byggeriet i lønstigninger. Men de ligger på 3,2 procent, og det er da ganske flot, men de holder kun lige skindet på næsen i forhold til inflationen, siger sekretariatschefen
Absurd og fjollet
Der tales i øjeblikket meget om at sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft, som kommer udenfor EU.
Det har arbejderbevægelsen kæmpet meget imod, men selv den socialdemokratiske regering er begyndt at åbne for muligheden:
- Vi synes fra byggeriets side, at det er fuldstændig absurd og fjollet at have en beløbsgrænse. De eneste, der kommer til at forholde sig til en sådan beløbsgrænse, er dem, der ikke har en overenskomst. Hvis virksomhederne har en overenskomst, er det jo den, de kommer til at forholde sig til. Der er ikke mange bygningsarbejdere ifølge DA's lønstatistik, der ligger under beløbsgrænsen. Det der med beløbsgrænser og bygningsarbejdere, det er simpelthen en diskussion, der er helt abstrakt. Skal man have tredje landes arbejdskraft til Danmark, må de placeres på en gennemsnitsløn, som der står i Udstationeringsdirektivet. Så må de sidestille europæiske arbejdstagere med dem, der kommer fra tredjelande. Her taler man jo kun om uorganiserede virksomheder, lyder budskabet fra BAT.
Konfliktgrundlag mod ikke organiserede virksomheder
Men de fleste europæiske arbejdstagere har jo allerede lov til at komme til Danmark og arbejde til minimallønninger, som er langt under, hvad der ellers gælder på arbejdsmarkedet:
- Men der skal alligevel være en lokal forhandling, og den skal man kapitalisere af. Jeg taler her om det konfliktgrundlag, vi har over for virksomheder, som ikke har overenskomst. Når man snakker tredjelandes statsborgere, syntes jeg for det første, at man inden skal kigge sig om på det europæiske arbejdsmarked, hvor der er næsten en million europæiske arbejdere, som har skrevet, at de gerne vil arbejde i et andet land og har lagt deres CV op. 25.000 af dem har eksplicit nævnt, at de gerne vil til Danmark, og blandt de 25.000 er der mange inden for byggefagene, siger Gunde Odgaard.
Der mangler sammenhæng
Han kan ikke forstå, at arbejdsgiverne ikke søger blandt dem, der er skrevet op i EURES:
- Og jeg kan ikke forstå, at man ikke kigger over Øresund, hvor der går over tusind fuldtidsledige svenske byggearbejdere i øjeblikket. I stedet skal vi høre på en råben og skrigen om, at vi skal have folk fra Bangladesh og Filippinerne. Det er pløk uforståeligt... Samtidig peger han på, at det af den europæiske fælles jobformidling EURES fremgår, at antallet, som gerne vil til Danmark for at arbejde, er stigende:
- Alt imens danske virksomheders jobopslag på EURES falder. Undskyld - men der er ingen sammenhæng. Jeg ved ikke, hvad arbejdsgiverne har gang i, men jeg syntes, at den hetz, de kører mod vores arbejdsmarked, er ret uvederhæftig, slutter BAT’s sekretariatschef Gunde Odgaard.
Hør hele interviewet med Gunde Odgaard på nedenstående lnk
https://radioupdate.dk/Updatenyheder.asp?page=4349
