Aktuelle nyheder - Byggeri

Hæder til Grønnegården

Hæder til Grønnegården

En gennemgribende renovering af den almene boligbebyggelse i Aalborg SV har betydet, at bebyggelsen nu fremstår moderne med en mere ren arkitektur. Projektet har netop modtaget hædrende omtale ved kåringen af Årets Byggeri 2018 i kategorien Bolig

Del artiklen på

Hasseris Boligselskab ønskede at fremtidssikre og udvikle deres afdeling 5, Grønnegården, i Aalborgs sydlige del. Byggeriet var et meget tidstypisk eksempel på alment byggeri fra 1970'erne, og sådan fremstår det fortsat i dag efter en meget gennemgribende renovering. Der er sket rigtigt meget, siden renoveringen blev sat i værk i 2013, mens hovedanslagets gode takter er bevaret.

Byggeriets beboere var enige med Hasseris Boligselskab om, at byggeriet trængte til noget mere end blot en kærlig hånd. Såvel indvendigt som udvendigt var manglerne store, og der var stor brug for både fremtidssikring og energioptimering. Der var brug for at samle byggeriet op i en helhedsplan inden det helt faldt sammen i ghettolignende tilstande.

Bygningerne er typiske for 70'erne og er opført som systembyggeri i to og tre etager i betonelementer, oprindeligt med minimal isolering. Den overordnede situationsplan for byggeriet er vellykket - bygningerne har en fornuftig indbyrdes placering og danner gode rum - men gaderummene og de grønne rum mellem husene var nedslidte og uinspirerende. De grønne områder manglede fornyelse, og aktivitetsmuligheder for beboere i alle aldre var stærkt begrænsede.

Bygningernes fysiske tilstand var for ringe i forhold til dagens standard. Renoveringen har resulteret i en attraktiv og bæredygtig boligbebyggelse med varierede boligtilbud, som lever op til fremtidens krav for energi. Samtidigt var det tanken at skabe attraktiv arkitektur samt give bebyggelsen en identitet både internt og udadtil.

Omkring en tredjedel af boligerne er ændret til tilgængelighedsboliger, hvor alle uanset handicap kan bo. Størstedelen af disse boliger er etableret i stuelejlighederne, ligesom der også er etableret elevatorer i to af bygningerne med tre etager, så udbuddet er varieret. Desuden har man opnået en fremtidssikret løsning med en varmebesparelse på omkring 55-65 %, hvilket med tydelighed viser, at det er hensigtsmæssigt at gå hele vejen i forhold til kvalitet og valg af materialer.

Dommerkomiteens begrundelse:
Grønnegården er et smukt eksempel på en veludført renovering af en almen bebyggelse. En gennemgribende fornyelse, der har skabt nyt liv i et hensygnende kvarter, og som viser potentialet for at revitalisere vores mange nedslidte boligområder ved at satse på kvalitetsbyggerier. Til glæde for beboere og det omgivende samfund.

Du kan læse mere om projektet og se flere billeder af byggeriet her i magasinet Byggeri nr. 10.

-kj

Læs mere om Byggeri

20/12 2018
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerListerLofterMalingMaterielopbevaringOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder