Holmene: Hvad indad tabes skal udad vindes

Med de nye erhvervs- og boligområder i hovedstadsområdet, der skabes ud for kysten med overskudsjord, er der tale om en ’omvendt Dalgas’

Af Dan Bjerring
Christiansborg

- 3,1 mio. kvadratmeter grønt erhvervsområde
- Ny vækst – op til 54 milliarder kroner.
- Plads til op til 380 nye virksomheder
- 700.000 kvadratmeter ny, bynær natur
- 17 kilometer ny kystlinje
- Cirka 12.000 nye arbejdspladser

Det lyder næsten for godt til at være sandt, og det er da også indtil videre kun en vision for et kommende erhvervsområde i Hvidovre ved Avedøre Holme.

Visionen blev præsenteret ved et pressemøde mandag formiddag på Avedøreværket, hvor der var deltagelse af tre ministre, to borgmestre, folketingspolitikere og repræsentanter for pensionssektoren og arbejdsmarkedet.

Nordeuropas største
Området kommer til at hedde Holmene, og minder grundlæggende om området fra 1960’erne, der i dag er kendt som Avedøre Holme.

Når projektet engang står færdigt, vil der være tale om et af Nordeuropas største, grønneste og mest innovative erhvervsområder i forlængelse af Avedøre Holme. Samtidig bidrager det som erhvervsområde til, at andre områder kan anvendes til boligformål, der er så hårdt brug for.

Det var Enrico Dalgas, der efter at Danmark i 1864 havde mistet Slesvig, begyndte at opdyrke Den Jyske Hede under mottoet ’ Hvad udad tabes, skal indad vindes’.
I dag mister hovedstadsområdet industriområder, men nu skal det tabte vindes ved at udvide til vands.

Vækstcenter for hele Danmark
Holmene bliver en vækstdriver, der vil gøre Storkøbenhavn til et vækstcenter for hele Danmark.
Holmene er et ’naturplus-projekt’, der skaber markant mere natur, når det står færdigt, end der er i dag.

Holmene betyder, at den grønne forbindelse fra Kalvebod Fælled og Kalveboderne mod nord til Køge Bugt Strandpark mod syd langt om længe bliver fuldendt.

Samtidig bliver Holmene en grøn og frodig stormflodssikring, der beskytter både Hvidovre og hovedstaden mod elementernes rasen fra syd.

Holmene vil, når området står helt færdigt i 2040, bestå af i alt ni holme, der anlægges i etaper, og det forventes, at jordopfyldningen kan igangsættes med det første spadekast allerede i 2022. Seks år efter, at arbejdet indledes, forventes første holm at stå færdig.

Får noget af Skåne tilbage
Erhvervsminister Rasmus Jarlov (C) fortalte under pressemødet, at der i dele at Storkøbenhavn i øjeblikket bliver færre erhvervsområdet, fordi kommunerne nedlægger industri for at få plads til boliger.

Det gør behovet for Holmene så meget desto større, og efter pressemødet sagde han til BygTek, at man måske lige frem får ’noget af Skåne tilbage’, fordi også den anden side af Øresund kan bidrage til jordopfyldningen med overskudsjord fra deres projekter:

- Vi udvider reelt med disse øer Danmark. Hovedstadsområdet mangler plads til både boliger og arbejdspladser. Løsningen med overskudsjord til nyt land er ikke af ny dato. Den har vi kendt til i flere hundrede år, som da Christian den Fjerde eksempelvis anlagde Christianshavn, ligesom en del af Slotsholmen er opfyld. Det er en god løsning, der også kan bruges i dag, siger ministeren.

Stor opgave for bygge- anlægssektoren
Han mener, at den første ø vil være klar i løbet af 2020’erne med blandt andet et biogasanlæg, der skal omdanne spildevand fra hele København til energi. Samtidig skal det eksisterende spildevandsanlæg på Lynetten lukkes end.

- I begyndelsen af 2030’erne vil de første boliger være klar på Lynetteholmen, og dermed får byen flere indbyggere. De kan så efterhånden finde arbejde på Holmene. Bygge-anlægssektoren vil uden tvivl være glade for projektet, men det vil gøre hele Danmark rigere, siger Rasmus Jarlov.

Rensningsanlægget Lynetten nedlægges
Københavns overborgmester, Frank Jensen, slår fast, at Københavns i hele sin historie har udbygget ved at skabe holme med overskudsjord. Han henviser til, at Lynetteholmen ikke alene skal rumme boliger til 35.000 borgere, men også et tilsvarende antal arbejdspladser:

- Men ved Avedøre er der tale om et industriområde, så vi kan flytte rensningsanlægget Lynetten fra Refshaleøen og til den nye ’Green Tech Island’ i Avedøre, siger Frank Jensen til BygTek.

Han er ikke i tvivl om, at kolleger andre steder i landet vil skæve til såvel boligområdet Lynetteholmen som til industriområdet Holmene i forhold til at anvende jordopfyld, som man får penge for, til at ekspandere sine arealer, slutter Frank Jensen, der også nævner. At i hans ni år som overborgmester har København får 100.000 flere indbyggere.

Alene i 2017 blev der bygget 5.600 nye boliger i København, og overborgmesteren forventer, at tallet for 2018, der endnu ikke er gjort endelig op, vil passere 6.000.