Aktuelle nyheder - Byggeri

Holstebro er nået til byudvikling 2.0Direktør for Holstebro Udvikling, Jesper Larsen, har stået i spidsen for et af Danmarks mest interessante byudviklingsprojekter. Nu skal en anden fortsætte udviklingen.

Holstebro er nået til byudvikling 2.0

Fundamentet for fremtidens udvikling af Holstebro by er på plads. Kommunens og Færchfondens fælles selskab, Holstebro Udvikling, får derfor nu helt naturligt nye opgaver

Del artiklen på

Byudvikling - Samfund

Holstebro Udvikling er sat i verden for at understøtte udviklingen af fremtidens Holstebro by. Derfor har selskabet i de senest to år sørget for, at også de unge er blevet involveret i udviklingen af byen, at 1000 borgerforslag er blevet indarbejdet i Byens Plan af arkitektteams (masterplan for udvikling af byen), og at byens handelsliv har fundet sammen i et samarbejde, som skal skabe en mere levende by.

- Samarbejdet mellem Kommunen (det offentlige) og Færchfonden (det private erhvervsliv) har vist sin store styrke gennem vores fælles selskab, Holstebro Udvikling. Med Jesper Larsen i front har vi i Holstebro vist vejen for, hvordan man inddrager rigtig mange mennesker i fremtidens byudvikling. Vi står nu med det stærkest mulige grundlag for at lave spændende byudvikling, som også vil kunne ses om 50 og 100 år, siger bestyrelsesformand i Holstebro Udvikling, Annemette Færch, samt borgmester og næstformand i udviklingsselskabet, H.C. Østerby.

Første fase af opgaven er løst: masterplanen er i sommer afleveret til byrådet, og forvaltningen er trukket i arbejdstøjet og i gang med at få helhedsplanen indarbejdet i konkrete lokalplaner.

Ny fase – ny profil i spidsen
Anden fase markerer derfor naturligt et skifte i rammerne og de opgaver, som Holstebro Udvikling skal løse i version 2.0.

- Jeg har stået i spidsen for nok Danmarks mest interessante byudviklingsprojekt og med masterplanen i hus, så er processen i rigtig god gænge. Mine kompetencer og store interesse retter sig mod udvikling af større ejendomsprojekter, og da det er besluttet, at den videre udvikling af sygehusgrunden ligger uden for Holstebro Udviklings regi, så er tidspunktet rigtigt for, at jeg vender tilbage til mine tidligere arbejdsopgaver med projektudvikling. Derfor har jeg sagt mit job op ved årsskiftet. Det giver bestyrelsen fine muligheder for at finde den helt rigtige profil til næste fase for selskabets arbejde, fortæller direktør Jesper Larsen, Holstebro Udvikling.

Bestyrelsesformand Annemette Færch og den øvrige bestyrelse går nu i gang med at finde den nye direktør for Holstebro Udvikling.

- Direktøren skal fortsat have fokus på den strategiske udvikling af Holstebro by, men nu med øget fokus på at styrke samarbejdet på tværs i byen og på at booste innovation, handelsliv og udvikling af fællesskaber og byrum i midtbyen, siger hun.

H.C. Østerby supplerer:

- I Holstebro har vi styrken til at skabe en spændende og anderledes byudvikling. Det ligger dybt i byens og borgernes DNA, at vi ikke venter på, at der kommer nogen og løser problemerne for os. Vi trækker derimod selv i arbejdstøjet. Det kræver, at vi alle fortsat har lyst og engagement til at arbejde på kryds og tværs af traditionelle skel. Det bliver en vigtig opgave for Holstebro Udvikling af stå i front af, siger H.C. Østerby og fortsætter:

- Derfor får Holstebro Udvikling fremad til huse midt i byen – måske i en tidligere butik eller anden bynær placering – så spændende projekter kan vises frem og tjene til inspiration, og så er det let for borgerne og alle andre aktører at kigge forbi.

-los


Læs mere om Byggeri

13/10 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.