Imprægneret træ med 20 års garanti
Der er forskel på holdbarheden af trykimprægneret træ, men nu udvider Frøslev Træ sine leveancer en 20 års garanti på træ imprægneret efter NTR-standard
Der er store kvalitetsforskelle på trykimprægneret træ. Bare fordi det er grønt, behøver det ikke være holdbart. Forskellen ligger i den måde imprægneringen udføres på, hvor effekten af det træbeskyttende middel, afhænger af flere vigtige parametre.
Hvis imprægneringen ikke udføres korrekt, er træet ikke særligt holdbart, og vil allerede efter ganske kort tid blive angrebet af råd og svamp.
Er det derimod imprægneret korrekt, vil man opnå en meget lang holdbarhed.
Som forbruger skal man kigge efter træ, der er imprægneret efter NTR-standarder, eller ganske enkelt gå efter imprægneret træ fra Frøslev Træ.
- Hos Frøslev Træ føler vi os forpligtede til at sørge for, at byggecentrene og forbrugerne bliver korrekt informeret omkring trykimprægnering og agere på den stigende mistillid til det trykimprægnerede træ, siger direktør Martin L. Petersen.
Han oplyser, at Frøslev Træ med virkning fra årsskiftet 2015 har indført en 20 års holdbarhedsgaranti på en nylanceret produktvifte kaldet FT Premium®.
FT Premium® omfatter en stor del af Frøslev Træ’s sortiment indenfor fyrretræ, der er imprægneret efter NTR kl. A og NTR kl. A/B-standarder.
NTR-standarder er et kvalitetsstempel udarbejdet af Nordisk Træbeskyttelsesråd, og det giver sikkerhed for at træet er gennemimprægneret. Standarden angiver, at træet stammer fra bæredygtig skovdrift. Imprægneringen er udført under skarp kontrol af overholdelse af miljøkrav, og de anvendte imprægneringsmidler er godkendt i både EU og i Danmark af relevante myndigheder.
-cmn