Aktuelle nyheder - Byggeri

Ingen udløbsdato for brændeovne

Ingen udløbsdato for brændeovne

Jacob Jensen (V) har bedt miljøminister Lea Wermelin fremsætte et ændringsforslag til den nye lov om tvunget skifte til nyere brændeovn ved ejerskifte.

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Han ønsker en udløbsdato på gamle brændeovne, selvom et hus ikke handles i for eksempel 30 år:

- Dermed ville lovforslaget miljømæssigt blive mere ambitiøst, påpeger Jacob Jensen.’
Men ifølge miljøministeren kan en sådan ordning ikke umiddelbart integreres i de eksisterende lovforslag:

- En årsag hertil er blandt andet, at det forudsætter en anden type administration, idet en sådan model forudsætter opbygning af et fuldkomment og sikkert register over alle landets brændeovne, der ikke findes i dag, oplyser ministeren.

Hals- og håndsret
Hun nævner desuden, at lovforslaget overordnet set tager højde for boligkøberes økonomi ved, at udgiften til en ny brændeovn sker i forbindelse med overtagelse af fast ejendom, hvor der i forvejen kan være udgifter til at forbedre boligen:

- Der har tidligere været etableret en skrotningsordning for gamle brændeovne finansieret på finansloven, oplyser Lea Wermelin.

Hun erkender videre, at lovforslaget åbner mulighed for, at ministeren uden om Folketinget bemyndiges til at lade loven omfatte flere typer af fyringsanlæg, skærpe det fastsatte alderskrav eller fastsætte et partikeludledningskrav:

- Men kun i tilfælde af, at det findes nødvendigt af miljø- og sundhedsmæssige hensyn eller nuværende eller fremtidige EU- eller internationale forpligtigelser, herunder Danmarks reduktionsforpligtigelser i NEC-direktivet, oplyser miljøministeren.


Læs mere om Byggeri

17/11 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.