
Irske ”håndværkere” igen på spil
Politiet fraråder borgere at hyre personer, der går fra dør til dørs og udgiver sig for at være håndværkere
Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi blev en husejer i Køge i sidste uge kontaktet af tre mænd i arbejdstøj, der var kørende i en varebil på irske nummerplader.
Mændene gik fra dør til dør i villakvarteret og tilbød deres arbejdskraft til rensning af indkørsler, terrasser, tage og lignende opgaver.
Politiet fraråder borgere at hyre personer, der går fra dør til dørs og udgiver sig for at være håndværkere.
Hold fingrene væk
Det er noget, politiet ser fra år til år i sommerhalvåret, og der er tidligere set eksempler på, at arbejdet enten ikke bliver udført, husejere bliver afkrævet et andet beløb end det, der blev aftalt, inden arbejdet blev igangsat eller at arbejdet ikke lever op til den aftalte kvalitet.
Opfordringen er derfor, at boligejere afviser tilbuddet.
Arbejdsulykke
Midt- og Vestsjællands Politi modtog i sidste uge en anmeldelse om en arbejdsulykke i forbindelse med byggeri af et hus, hvor flere elementvægge ankom til stedet.
Den tilskadekomne, en 25-årig mand fra Greve, var i gang med at afmontere stropperne, der holdt elementvæggene fast, da de væltede ned over ham.
Den tilskadekomne mand blev fløjet på sygehuset i en helikopter. Han meldes uden for livsfare og i stabil tilstand. Arbejdstilsynet orienteret.
DanB