Kattegatforbindelsen er kommet et skridt nærmere virkeliggørelseKristian Pihl Lorentzen - Danmark *Mr. Vej' - tror nu på, at en Kattegatforbindelse kan stå færdig i 2035

Kattegatforbindelsen er kommet et skridt nærmere virkeliggørelse

Kort før, Folketinget drager på juleferie har regeringen og Dansk Folkeparti udmønter 60 millioner kroner fra Finansloven for 2019 til at iværksætte to forundersøgelser af en ren vejforbindelse og en kombineret vej- og jernbaneforbindelse over Kattegat.

Af Dan Bjerring
Christiansborg

I foråret vakte transportminister Ole Birk Olesen stort postyr på Christiansborg, da han gik ind for en ren vejforbindelse, fordi han mente, at en kombineret vej- og jernbaneforbindelse ville gøre projektet urealistisk dyrt.

Samtidig pegede han på, at når en Kattegatforbindelse eventuelt kan står færdig, vil trafikken se meget anderledes ud end i dag. Dels med førerløse busser og biler, og dels med miljøvenligt drivmiddel som blandt andet elektricitet.

Samfundsøkonomisk tab på jernbane
De foreløbige beregninger pegede i foråret på, at en ren vejforbindelse over Kattegat kan betales af brugerne alene efter samme modeller som på Storebælt, Øresund og Femern.

Resultatet af en screening af de mulige projekter på Kattegat viser, at en vejforbindelse vil være et økonomisk rentabelt projekt, mens en kombineret vej- og jernbaneforbindelse kræver et økonomisk bidrag fra staten på i størrelsesordenen 40-50 milliarder kroner og medfører et betydeligt samfundsøkonomisk tab.

Alligevel vil regeringen nu igangsætte forundersøgelser af både en ren vejforbindelse og en kombineret vej- og jernbaneforbindelse.

Binder Danmark tættere sammen
Ole Birk Olesen sagde ved præsentationen af aftalen, at en fast forbindelse over Kattegat vil være med til at binde Danmark tættere sammen, fordi trafikanter mellem Jylland og Sjælland vil kunne spare op til halvanden times kørsel, afhængig af hvor de skal til og fra:

- Og så vil fjernbusser over forbindelsen kunne sikre en hurtigere og nemmere forbindelse for den kollektive trafik mellem landsdelene, ligesom trængslen på de fynske og østjyske motorveje vil blive mindsket, sagde transportministeren.

Forundersøgelserne forventes at være færdige i løbet af 2021, hvorefter der vil kunne sættes gang i en VVM-undersøgelse, som danner det endelige beslutningsgrundlag for en anlægslov.

Indgroet tro

Venstres transportordføre Kristian Pihl Lorentzen siger til BygTek, at det er på tide, at venstrefløjen forlader den indgroede tro på, at vejtransport er sort, og jernbanen er grøn:

- I fremtiden kommer der ske en kolossal teknologisk udvikling på transportområdet. Allerede i dag foregår hovedparten af den kollektive transport på vejene, og når en Kattegatforbindelse står førdig, vil der være højklassede førerløse busser, på grøn energi. I øvrigt skal vi sørge for, at jernbanen kommer til at køre langt bedre end i dag. Sker det ikke, vil jernbanen være irrelevant på et par årtier, siger han til BygTek.

21/12 2018