Knap 1500 unge tømrere står uden praktikpladsDet er utroligt, at vi har en byggebranche, der higer efter arbejdskraft, når der samtidig står hundredvis af unge, hvis ønske netop er at være for eksempel tømrer, lyder det fra 3F (arkivfoto)

Knap 1500 unge tømrere står uden praktikplads

Selv om byggebranchen hungrer efter arbejdskraft, står knap 1.500 unge tømrere uden praktikplads, skriver Fagbladet 3F

Selv om byggebranchen hungrer efter faglært arbejdskraft, viser de seneste tal fra april, at knap 1.500 unge tømere står uden en praktikaftale hos en virksomhed, skriver Fagbladet 3F. Og det undrer Søren Heisel, der er Forbundssekretær i 3F.

- Det er altså utroligt, at vi har en byggebranche, der higer efter arbejdskraft, når der samtidig står hundredvis af unge, hvis ønske netop er at være for eksempel tømrer.

Han siger siger videre, at branchen tænker kortsigtet, når den ikke er med til at sikre faglærte svende i fremtiden.

- Vi ser nærmest ingen opslåede lærepladser fra virksomhedernes side. Opslagene efter elever kan tælles på én hånd.

Lærlinge er en god arbejdskraft
Hos Dansk Byggeri er underdirektør Louise Phil ikke enig i, at det er arbejdsgiverne, der tænker kortsigtet og at byggeriet er en af de brancher, der tager flest lærlinge. Men hun medgiver overfor Fagbladet 3F, at der er tale om et paradoks.

- De virksomheder, der har mangel på arbejdskraft, skal overveje at tage en lærling ind. Selvom en lærling ikke kan bidrage 100 procent fra start, går der ikke længe, før det er en en god arbejdskraft, siger Louise Pihl.

-jhn

7/8 2017