Knas i parforholdet: HusCompagniets bryder med økonomidirektør efter seks måneder
- Det har desværre vist sig tydeligt for begge parter, at samarbejdet i seniorledelsen ikke fungerer optimalt, og derfor afbrydes det, oplyser virksomheden
HusCompagniet A/S har indgået gensidig aftale med HusCompagniets økonomidirektør, Jesper Høybye, om at han fratræder sin stilling som økonomidirektør, så snart en interimsløsning er fundet.
Jesper Høybye har været økonomidirektør i HusCompagniet siden 1. april 2023.
- Det er meget beklageligt, at vi efter kun et halvt år må sige farvel til Jesper Høybye. Men det har desværre vist sig tydeligt for begge parter, at samarbejdet i seniorledelsen ikke fungerer optimalt, og derfor afbrydes det. Beslutningen påvirker ikke selskabets økonomiske guidance eller drift, siger Claus V. Hemmingsen, Bestyrelsesformand i HusCompagniet.
HusCompagniet igangsætter en søgning efter en ny økonomidirektør og etablerer i mellemtiden en interimsløsning, hvilket vil tilsikre at selskabets økonomiske anliggender fortsat varetages kompetent og forretningsmæssigt ansvarligt, indtil den rette kandidat er fundet.
-dc