Krav fra myndigheder og virksomheder kan sætte skub i grøn efteruddannelse
Den grønne omstilling kræver nye kompetencer i hele byggeriet. En arbejdsgruppe under Strateginetværk for bæredygtigt byggeri kommer nu med en række anbefalinger, der skal lukke gabet – med redskaber, branchen selv råder over
Strateginetværkets temagruppe om kompetencer har tidligere opgjort mere end 30 områder, hvor byggeriets aktører skal kunne noget nyt for at omstille praksis. Behovet er forskelligt fra rolle til rolle: Nogle skal have ekspertviden, andre et tilstrækkeligt kendskab, og andre igen viden, de kan handle på i det daglige.
En barriere- og driverundersøgelse, som Moos-Bjerre Consultants gennemførte for temagruppen i 2025, bekræftede et gab mellem det, branchen har brug for, og det, videre- og efteruddannelserne leverer.
Men barriererne ligger i høj grad hos aftagerne: Tidspres, driftstab, manglende overblik over mulighederne og ingen tradition for at håndtere læring organisatorisk.
En arbejdsgruppe med deltagere fra ni organisationer har omsat undersøgelsen til 11 anbefalinger. Syv handler om kultur: Vaner, ledelse og læring i virksomhederne. Fire handler om struktur: Kursusudbud, lovgivning, udbud og finansiering.
Læring er et ledelsesansvar
Undersøgelsen peger på manglende opbakning fra ledelsen som en central barriere. Nogle virksomheder arbejder systematisk med efteruddannelse. Andre har ingen indarbejdet praksis.
Arbejdsgruppen foreslår et fælles ledelsesforum, hvor virksomhederne kan lære af dem, der er længst. Målgruppen er de ledere, der har mandat til at sende folk på kursus: CSR-ledere, håndværksmestre, indehavere og tegnestueledere.
For de mindre virksomheder foreslås en ’kompetenceplan light’:
En enkel, årlig rutine, hvor virksomheden gennemgår kommende krav, typiske fejl og behovet for to-tre målrettede kompetenceløft. Uden den rutine bliver efteruddannelse noget, virksomheden først griber til, når et nyt krav allerede er trådt i kraft.
- Arbejdsgruppens anbefalinger peger samlet på et behov for at flytte kompetenceudvikling fra at være en enkeltstående aktivitet til at blive en integreret del af byggebranchens udvikling.
- Og det er noget, der kræver handling på flere niveauer – fra ledelse og strategisk planlægning i virksomhederne over mere fleksible og praksisnære uddannelsestilbud til lovgivning, udbud og finansiering, lyder det fra Graves Simonsen, strategisk bæredygtighedskonsulent i Bygherreforeningen og projektleder på gabundersøgelsen og anbefalingerne.
Kurser, virksomhederne kan se sig selv i
Efterspørgslen kommer ikke af sig selv. Undersøgelsen viser, at kurserne opleves som for teoretiske og for langt fra praksis, og det gør det svært at prioritere dem.
Derfor bør undervisningen tage afsæt i det, deltagerne faktisk møder: Fugt, kvalitetssikring, dokumentation, materialevalg, genbrug, selektiv nedrivning, affaldssortering og nye klimakrav.
Arbejdsgruppen foreslår, at hvert forløb afsluttes med en ’mandags-mappe’ – en samling tjeklister, fotos, eksempler og beslutningspunkter, som virksomheden kan bruge på næste sag.
Formatet skal også kunne rummes i driften. Halve dage, korte moduler, workshops på byggepladsen. I en lille virksomhed kan en medarbejders fravær mærkes direkte på opgaveløsning og økonomi.
På tværs af udbyderne anbefaler arbejdsgruppen en fælles model for, hvordan kurser beskrives, så det bliver lettere at finde og vælge det rigtige.
Ifølge Bo Riisbjerg Thomsen, programchef for bæredygtighed og byggeteknik i Molio og medtovholder i netværkets temagruppe om kompetencer, lægger anbefalingerne generelt op til, at læringskulturen skal styrkes ude i virksomhederne.
- Vi har især set på, hvordan vi kan sørge for, at efteruddannelse og kompetenceudvikling kan blive en mere integreret del af virksomhedernes kultur og strategiske arbejde.
- Heriblandt at have ekstra fokus på SMV’er, hvor vi har opsat initiativer, der skal gøre det nemmere at identificere, hvor man kan øge kompetenceniveauerne hos sine medarbejdere, fortæller han.
Bygherren kan skabe efterspørgslen
Undersøgelsens klareste konklusion er, at krav flytter mest. Lovkrav, certificeringer og standarder er den stærkeste driver for kompetenceudvikling.
Det gælder også de krav, branchen selv stiller. Større offentlige og private bygherrer bør have fokus på grønne kompetencer i deres udbud og stille konkrete kompetencekrav, hvor det er relevant. På tværs af byggebranchen sender sådanne krav et signal om, at der er efterspørgsel på viden. Kravene bør først afprøves i pilotsager.
Arbejdsgruppen anbefaler desuden, at staten fastlægger basiskompetencerne, hver gang der kommer ny lovgivning eller nye EU-regler, så udbyderne kan bygge konkrete kurser oven på.
Økonomien er en barriere i sig selv. Arbejdsgruppen foreslår at afprøve en model, hvor større byggeprojekter afsætter en særskilt budgetpost til læring og videndeling på tværs af projektets parter. Forbilledet er britiske CITB’s National Skills Academy for Construction.
På længere sigt peger anbefalingerne på en kompetencefond for små og mellemstore virksomheder finansieret af staten i første omgang og siden af branchen selv. Forslaget kræver først en analyse af de puljer og støtteordninger, der allerede findes.
Anbefalingerne er i høj grad stilet til branchen selv: Virksomhederne, fagbevægelsen, organisationerne og uddannelsesinstitutionerne. Arbejdsgruppen har vurderet, hvor hurtigt de kan realiseres.
Kompetenceplanen for de mindre virksomheder kan afprøves inden for et halvt år. Eksisterende kurser kan deles op og gentænkes inden for halvandet år. En kompetencefond vil tage to-tre år.
Bag anbefalingerne står en arbejdsgruppe under Strateginetværkets temagruppe om kompetencer med deltagelse af Det Kongelige Akademi, Arkitektforeningen, BL – Danmarks Almene Boliger, Bygherreforeningen, Danske Byggefag, Dansk Håndværk, Konstruktørforeningen, Molio og Tekniq.
-dc
