Kom med i Vendsyssel Teater
Hædrende omtale i konkurrencen om Årets Byggeri: Det nye teaterhus skaber særlige rammer for Hjørrings kulturliv og kan være med til at bidrage til en positiv fremadrettet byudvikling
Hjørring, Vendsyssel og hele Nordjylland har fået et hus, som man ønskede det og havde brug for: En moderne kulturbygning, der byder områdets store og kvalitetsbevidste publikum velkommen - og det har resulteret i hædrende omtale i kategorien Åben ved kåringen af Årets Byggeri 2017.
Det 4200 m2 store projekt har lagt ligelig vægt på det arkitektoniske, det funktionelle og det oplevelsesmæssige under fem hovedtemaer: Forankring i byen, åbenhed, funktionalitet, fleksibilitet og materialitet.
Resultatet er en markant bygning, som forholder sig pragmatisk til sin funktion og står ved sin kulturelle betydning. Den inviterer til både aktiv brug og stille ophold og er anderledes uden at tage fokus fra det omkringliggende område.
Du kan læse mere om projektet og se flere billeder af byggeriet her i magasinet Byggeri nr. 10.
I det nye år vil du her på bygtek.dk kunne læse om de resterende byggerier, der modtog hædrende omtale i forbindelse med kåringen af Årets Byggeri 2017.
-kj