Tidligere tømrer og mangeårig arbejdsmiljøchef i NCC Kåre Christensen er blevet håndplukket til udvalg, der kan få afgørende indflydelse på dit og mit arbejdsmiljø i fremtiden

Kåre skal rådgive ministeren

Det går den gale vej med nedslidning og arbejdsulykkerne. Derfor har beskæftigelsesministeren håndplukket arbejdsmiljøchef i NCC Kåre Christensen til et ekspertudvalg, der skal se på indsatsen med nye øjne

- Pas på der, her kan man godt komme galt af sted, udbryder senior arbejdsmiljøchef Kåre Christensen med et smil og peger på en bænk, der på finurlig vis er indbygget halvt ind i trappen. Selv om vi er i et absolut fredeligt kontormiljø, ligger det efter 18 år som arbejdsmiljøets førstemand i NCC tydeligvis som en refleks at tage vare på, at andre ikke kommer til skade.

Men det er der mange andre, der gør. Alt for mange. I foråret kom der nye tal, der viser, at der siden 2012 er flere ansatte, der går ned psykisk og langt flere, der rammes af skader på muskler og knogler. Og tal, der isoleret for byggebranchen viser, at der hver eneste dag er cirka 22 mennesker, der kommer ud for en arbejdsulykke. Det er 350 flere om året sammenlignet med 2012.

Håndplukket
Det er stik imod alle politiske mål, så beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen besluttede sig prompte for at nedsætte et ekspertudvalg, der skulle vende hver en sten, tænke nyt og til næste sommer komme med anbefalinger til regeringen om, hvordan indsatsen kan styrkes. Og så var det, at departementschefen i ministeriet ringede til Kåre Christensen.

- Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg var overrasket, men svarede selvfølgelig ja med det samme til at sidde i udvalget. For hvis min viden om arbejdsmiljø kan være med til at rykke noget, så sætter jeg den hellere end gerne til rådighed. Der er mange ting, der kører lidt i ring, så jeg synes, at det er spændende, at udvalget skal se på hele indsatsen bredt. Og forhåbentligt kan vi pege på nogle reelle forbedringer, der rækker lidt fremad.

’Alt er i spil. Tallene viser, at arbejdsmiljøindsatsen har slået fejl, og det er derfor afgørende, at udvalget går fordomsfrit til værks og ser på indsatsen med nye øjne. Det er en stor men også en bunden opgave, der nu venter Ekspertudvalget – de får afgørende indflydelse på, hvordan vi passer bedre på de mennesker, der hver dag går på arbejde og får samfundet til at hænge sammen´ Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen 5. juli 2017

Alt er i spil
Dermed er Kåre Christensen, der også har en fortid som tømrer og ti års erfaring som byggekonsulent i Arbejdstilsynet ikke alene den eneste mand fra byggebranchen i det ni mand store udvalg. Han er også den eneste repræsentant fra en produktionsvirksomhed med kontakt til medarbejdere, der dagligt er udfordret på arbejdsmiljøet ude på byggepladserne.

Giver det dig en styrke?
- Under det første møde i udvalget var der en rigtig god stemning og et oprigtigt ønske om at forbedre arbejdsmiljøindsatsen herhjemme, så jeg føler mig ret sikker på, at de andre i udvalget vil lytte til mine praktiske erfaringer, siger han og fortæller, at han hen over sommeren har forberedt sig på arbejdet ved at ringe rundt til blandt andet Dansk Byggeri, fagforeninger og Arbejdstilsynet bare for lige at høre, hvad de synes, der bør gøres. Og andre har ringet til ham.

- Om det er den ene eller anden er underordnet, det afgørende er at få nogle bud ind fra mennesker, der ønsker forbedringer. Det er også mit håb for udvalget, at vi får skudt nogle af de vægge ned, der normalt skiller os, så vi i fællesskab kan give plads til nye tanker og ideer.

- Vi skal dele den viden vi har om sikkerhed og arbejdsmiljø, og der har Byggeriets Arbejdsmiljøbus (Bam-Bus)en utrolig stor betydning. Især i forhold til de små virksomheder, der ikke har de samme ressourcer som os, siger Kåre Christensen.

Hjelme, skjolde og visir
Når Kåre Christensen er blevet udpeget til ekspertudvalget, har det utvivlsomt spillet en stor rolle, at NCC altid har været langt fremme i skoene i forhold til arbejdsmiljøet, hvor de heller ikke har været blege for at indføre upopulære tiltag, som da de i 2015 krævede, at alle på deres byggepladser skulle bære både hjelm og sikkerhedsbriller.

- Det blev ikke modtaget med begejstring af alle, og vi har stadig problemer med vores fagentreprenører. Der har vi virkelig en stor pædagogisk opgave, så de forstår hvorfor. Også da vi her i år krævede, at de skal bruge hagerem. Der skal folk vide, at vi faktisk har haft to dødsulykker i Norge og Skt. Petersborg, hvor folk er faldet ned og hjælmen faldt af, så de fik knust deres hoved. Der er det vores vurdering, at havde de haft hageremmen på, så havde de måske været i live i dag.

- Omvendt skal vi i NCC ikke bare tro, at bare vi klæder folk ud i visir og skjolde, så er alt godt. Det er kun en nødløsning, og vi skal stadig finde svarene på, hvorfor ulykkerne sker.

Det går for stærkt
Det har NCC sammen med en ændret adfærd faktisk været ret gode til. For mens antallet af ulykker er steget i resten af branchen, har NCC næsten halveret antallet af ulykker siden 2012.

Hvad har i gjort?
- Det har været et langt træk, men vi er lykkes med at få vores folk overbevist om, at de skal tage vare på hinanden, tænke fremad og sige fra, hvis der er noget, som er farligt. Og så har ledelsen i dag som noget helt væsentligt langt mere fokus på arbejdsmiljøet. Lige fra entrepriseleder til produktionsleder og videre rundt tager de ansvar og er klare i mælet, når de taler arbejdsmiljø med svendene ude på pladserne. Men vi er da langt fra i mål, men det, vi er på vej med, er en kulturændring, der giver mening.

- Nogle gange skal der være nogle forudsætninger til stede for at tingene kan gå stærkere på byggepladsen, og de er måske ikke helt til stede i dag. Det skaber usikre situationer og ulykker, forklarer Kåre Christensen.

 Men i er langt fra de eneste. Rigtig mange andre byggevirksomheder har også fokus på arbejdsmiljøet, hvorfor ser vi så stadig så mange ulykker?
- Tingene går stærkere i dag, og det kan de også sagtens. Men nogle gange skal der være nogle forudsætninger til stede, for at tingene kan gå stærkere, og de er måske ikke helt til stede i dag. Derfor opstår der nogle usikre situationer, der ender i ulykker. Vi er slet ikke dygtige nok til at planlægge og styre processerne i vores produktion. For selv om du har en plads med 50 forskellige underentreprenører, der myldrer rundt, skal du stadig have styr på, at der ikke pludselig arbejder nogen lige over andre, så dem nedenunder bliver slået halvt fordærvet af en tabt skruemaskine.

Arbejdsmiljø i skolebøgerne
Ifølge Kåre Christensen skal der bruges mere tid på en ordentlig introduktion, så alle kender spillereglerne, og så skal man bruge håndværkernes erfaringer langt bedre.

- Vores håndværkere ude på pladsen har en guldgrubbe af viden. Der skal vi bruge deres erfaringer langt bedre i planlægningen af byggeriet. De ved, hvor der kan opstå farlige situationer og har måske endda også en bedre løsning, så faren undgås.

- Men selv om vores projekterende er interesserede i at indarbejde den viden, så ved de ofte ikke, hvordan de skal gøre det. Der er jo ingen af dem, der har haft arbejdsmiljø som en seriøs del af pensum. Derfor ligger det da lige til højrebenet, at uanset om du skal være ingeniør, byggetekniker osv., så skal arbejdsmiljøet langt mere ind i uddannelserne, end tilfældet er i dag.

Men det lyder også som en masse møder på byggepladsen – og det er der vel ikke tid til, når alt skal være så effektivt?
- Der tror jeg omvendt, at du undgår en masse forsinkelser. For hvis du får lavet en rigtig god projektering, hvor du også har tænkt arbejdsmiljøet ind, så undgår du mange af de ting, der først opstår og bliver et problem, når du står i byggeriet.

- Vores håndværkere ude på pladsen har en guldgrubbe af viden. Den skal vi bruge langt bedre i planlægningen af byggeriet, siger Kåre Christensen, der står sammen med NCC’s sikkerheds- og arbejdsmiljøkoordinator Stig Christensen på taget af det 75.000 m2 store byggeri for Novozymes

Mindre slid i arbejdslivet
En af de andre udfordringer, udvalget skal forholde sig til, er, at mange mennesker bliver slidt alt for hurtigt ned af deres arbejde ikke mindst i byggebranchen.

- Jeg har ikke glemt tiden som tømrer. Det var vådt og koldt, og jeg havde ondt i armene af alle de gipsplader, jeg slæbte rundt på. Og nedslidning er et kæmpe problem i en tid, hvor alle skal arbejde længere, før de kan gå på pension. Der er vi nødt til at tænke anderledes. Vigtigst er selvfølgelig at udvikle arbejdsmetoder og hjælpemidler, så kroppen ikke slides i stykker. Men måske også se anderledes på arbejdsmarkedet. Give folk midt i deres livsforløb et år eller to til at videreuddanne sig til jobfunktioner, der ikke er så belastende, så man kan holde til et langt arbejdsliv.

Større åbenhed om ulykkerne
En af de store aktører i forhold til indsatsen omkring et bedre arbejdsmiljø, som man heller ikke kommer uden om, er Arbejdstilsynet, der har levet en noget omtumlet tilværelse med store nedskæringer de senere år.

- Jeg oplever, at der generelt er stor respekt om Arbejdstilsynets arbejde ude på byggepladserne, men det er ærgerligt, at der ikke er en klar rød tråd og en mere kontinuerlig drift. Hver gang, der bliver skåret ned, så forsvinder nogle af de garvede folk, og det tager tid at lære nye op. Det giver uundgåeligt noget tabt speed i forhold til arbejdsmiljøet.

Nu vil ministeren så have flere uanmeldte tilsyn, er det en god ide?
- Det, tror jeg, er rigtig fornuftigt, fordi man både kommer ud og laver noget mere kontrol, men ligeså vigtigt følger op med dialog. For du kan ikke bare kontrollere dig til et bedre arbejdsmiljø ved at skyde til højre og venstre. Det er dialogen med arbejdspladsen, der virker, siger Kåre Christensen og erkender, at heller ikke NCC går fri.

- Vi får da også påbud, og i mange situationer er det, fordi vi har lavet noget bras. Det må vi bare erkende og så komme op på hesten igen. Det hele drejer sig jo om, at vi skal gøre nogle ting bedre, så vi ikke kommer til at skade folk.

Og når der endelig sker en ulykke, så skal man ifølge Kåre Christensen finde årsagen og sprede den viden så bredt som muligt ud i hele branchen, også selv om ulykken har kostet et påbud, eller virksomheden er endt med at få skylden.

- Vi skal væk fra den berøringsangst. Det er den eneste måde, du kan vise respekt for den, der er kommet til skade. Det er jo direkte tåbeligt at gentage de samme ulykker, når vi kan undgå dem ved hele tiden at holde os opdaterede og lære af andres erfaringer.

Tekst og foto: Johannes H. Nørgård

Selv om NCC stiller store krav til sikkerhedsudstyret på byggepladserne, jagter de stadig svar på, hvorfor ulykkerne sker.