left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Byggeri

Lagerlokaler går helt fri af coronakriseAktuelt har Ejendomstorvet.dk 9500 lokaler og ejendomme til salg. I 2019 formidlede portalen over 4000 transaktioner til en værdi af 12,4 mia. kr. fordelt på solgte ejendomme og indgående lejeaftaler.

Lagerlokaler går helt fri af coronakrise

Lagerbygninger og fabrikshaller er modsat butikslejemål nærmest helt upåvirkede af coronakrisen. Især øget nethandel under krisen har givet behov for mere lagerplads

Del artiklen på

Selv om covid-19-virusset og nedlukningen udløste et stort dyk i økonomi og beskæftigelse, så er der ikke kommet flere ’til leje’-skilte i landets erhvervsområder, viser nye tal fra portalen for erhvervslokaler, Ejendomstorvet.dk.

- Ved indgangen til tredje kvartal så vi stigende udbud af butikslokaler, men for industrilokaler - lagerbygninger, logistikejendomme og fabrikshaller - er udbuddet stort set uændret. Udbuddet har gennem et helt år ligget konstant på 1,9 % af de samlede arealer. Desuden er den gennemsnitlige lejepris per kvadratmeter for lokaler udbudt på Ejendomstorvet.dk cirka 3 % højere end for et år siden. Så foreløbig har coronaen ikke bremset efterspørgslen på lager- og produktionslokaler, fastslår analytiker Nicholas McFall fra Ejendomstorvet.dk, der er ejet af landets ejendomsmæglere.

På landsplan er godt 9500 lokaler og erhvervsejendomme lige nu udbudt til leje eller salg via Ejendomstorvet.dk, heraf 1420 lagerlokaler, logistikejendomme og produktionshaller.

- Vores økonomi tog en rutsjetur, men mange har fået hjælp af støttepakkerne, så de har kunnet holde fast i medarbejdere og lokaler. Derfor har de fleste virksomheder ikke haft behov for at skille sig af med lokaler, men der kan komme tilpasninger senere på året. For mens hjemmemarkedet er tilbage på normalt niveau, så er eksporten fortsat lavere - nogle lande er blevet ramt hårdere end Danmark og har måttet lukke ned i længere tid, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri.

Øget behov i netvirksomheder
Han peger på, at nethandlen oplevede et boost under coronakrisen, da mange butikker var lukkede. Dét har øget behovet for kvadratmeter i mange netvirksomheder. Den vurdering deler en af landets store erhvervsmæglere.

- Tomgangen kan næsten ikke blive lavere, end den har været det sidste år, og det begrænser virksomheder med brug for mere plads. Netvirksomheder har under coronakrisen fået mere vind i sejlene, men generelt tør de ikke binde sig med lejekontrakter ud over et par år - og udlejerne vil gerne have lange lejeaftaler. Det betyder, at nogle vækstvirksomheder slækker på deres krav og lejer sig ind i måske lidt slidte lokaler med sekundær beliggenhed. Så derfor er nogle af de ældre lokaler blevet lejet ud på det seneste, men vi har brug for flere moderne lager- og distributionsejendomme, siger Brian Tretow-Loof, direktør med ansvar for salg udlejning hos Newsec Advisory.

Andelen af udbudte lager- og produktionslokaler er i øjeblikket lavest i Vestjylland med 1,3 %, Nordjylland med 1,4 % samt Vest- og Sydsjælland med 1,5 %.

Danmark har i alt 104,2 millioner kvadratmeter lager- og produktionslokaler, flest i Sydjylland med 19,8 mio. og Østjylland med 16,5 mio. kr. Udbuddet har det seneste år ligger på lige knap 2 mio. kvadratmeter.

-los


Læs mere om Byggeri

14/9 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.