left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Byggeri

Landsbyggefonden er byggebranchens kinderæg

Landsbyggefonden er byggebranchens kinderæg

En analyse fra Dansk Byggeri viser, at mindst hvert fjerde renoveringsprojekt giver beskæftigelse til lokale håndværksvirksomheder.

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Ikke færre end 453 projekter til en værdi af 18,4 milliarder kroner ligger grydeklare. De mange penge kommer fra en opsparing fra lejerne i almene boligergg ifølge Dansk Byggeris analyse, der bygger på tal fra Boligselskabernes Landsforening, fordeler renoveringsprojekterne sig over hele landet med en nogenlunde ligelig fordeling af små, mellemstore og store projekter.

Knap en tredjedel af projekterne har en værdi over 50 millioner kroner, og næsten 25 procent af projekterne har en værdi under 10 millioner kroner. De sidste vil først og fremmest give arbejde til lokale håndværkere. I alt cirka 72.000 boliger får gavn af renoveringerne

Arbejde tiol alle typer byggevirksomheder
Erhvervspolitisk direktør i Dansk Byggeri, Torben Liborius, er godt tilfreds med, at der er en god variation i projekterne både geografisk og beløbsmæssigt:

- Det sikrer, at der er arbejde og beskæftigelse til både store byggevirksomheder og til lokale håndværkere. Mange virksomheder har måttet skille sig af med medarbejdere under coronakrisen, og den økonomiske nedtur, vi står over for, vil i høj grad også ramme bygge- og anlægsbranchen. Regeringen skønner, at forslaget vil skabe mere end 11.000 job i år og næste år. Dertil kommer et langt højere antal praktikpladser, og derfor falder opgaverne fra Landsbygefonden på et tørt sted, siger Torben Liborius.

Renoveringsefterslæb
Ifølge Dansk Byggeris erhvervspolitiske direktør er de almene boliger gennem en årrække ikke blevet vedligeholdt, bortset fra det absolut nødvendige:

- Det har ført til et betydeligt renoveringsefterslæb. De seneste ti år har omfanget af renoveringer været så småt, at de almene boliger under ét er blevet mere og mere nedslide og i dårligere stand, end de burde være. Det er tankevækkende, at der skulle en coronakrise til at råbe politikerne op og få dem til at tage de almene boligers tilstand alvorligt. Men nu glæder byggevirksomhederne sig til at komme i gang med arbejdet, siger han.

100 projekter i Københavnsområdet
Hovedstadsområdet har med den største koncentration af almene boliger over 100 renoveringsprojekter på vej til en værdi af mere end 5,8 milliarder kroner, mens Sjælland og Lolland-Falster har næst flest med 80 projekter til 1,3 milliarder kroner. Derefter kommer Østjylland med 66 projekter

De fleste af de almene boliger, der står i kø til at blive renoveret, stammer hovedsageligt af ejendomskomplekser og rækkehuse opført i perioden mellem 1945-1974, svarende til cirka 70 procent af boligerne i renoveringskøen.

Vedligehold og lavere varmeudgifter
Det er altså ældre bygninger, der blev bygget, før man stillede krav til bygningernes energiforbrug. To ud af tre af projekterne på ventelisten drejer sig om reparation og udskiftning af facader, tage og vinduer, og de vil både vedligeholde bygningerne og spare lejerne for varmeudgifter.

Torben Liborius peger på, at et en lang række af renoveringerne vil gavne den grønne omstilling, som bygge- og anlægsbranchen har investeret mange ressourcer i de seneste år:

- Overordnet ser vi initiativet som et kinderæg. Det er godt for lejerne, som får bedre og klimavenlige boliger. Det sikrer arbejdspladser både i byggebranchen og dertil knyttede
De planlagte renoveringer kan reducere varmeforbruget i boligerne med 30-40 procent og dermed være med til at reducere CO2-udledningen.

Ifølge regeringens skøn vil aftalen kunne bringe CO2 udledningen ned med 50.000 ton, det svarer til 25.000 personers flyrejse tur-retur fra København til New York.



Læs mere om Byggeri

15/5 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.