Aktuelle nyheder - Byggeri

Landsbyggefonden iværksætter renovering for 14,7 milliarder kroner i år

Landsbyggefonden iværksætter renovering for 14,7 milliarder kroner i år

Alle 2020-sager har fået løfte om gennemførelse og er på vej gennem tilsagns-systemet. 28. september er der meddelt tilsagn til cirka 7,3 milliarder kroner

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Landsbyggefonden har sendt Folketingets Boligudvalg en oversigt over projekter, der skal støttes ekstraordinært i år og de kommende år på baggrund af beslutningen om at åbne den store fond til forbedringer af den almene boligsektor.

Renoveringsstøtten for 2020 har en samlet ramme på cirka 14,7 milliarder kroner, hvopraf de cirka 12,1 milliarder kroner kommer fra den ekstraordinære åbning:

- Alle 2020-sager har fået løfte om gennemførelse og er på vej gennem tilsagns-systemet. 28. september er der meddelt tilsagn til 7.128.882.000 kroner med tillæg af de særlige energirammer på i alt 598.811.000 kroner – totalt 7.727.693.000 kroner eller cirka 53 procent af årets ramme, oplyser Landsbyggefonden.

Rammen forventes overholdt
Sager med accepterede anlægssummer for cirka 7.7 milliarder kronerer på vej igennem den endelige formelle behandling.

Den samlede ramme forventes overholdt. Indsatsen for renovering af almene boliger og styrkelse af beskæftigelse/grønne tiltag mv. gennemføres.

Flere ventelistesager har stået i kø i mere end ti år. Sagerne var klar til gennemførelse, men beboerbeslutninger skulle stadfæstes, hvilket i et antal afdelinger blev svært under den fortsatte corona-situation.

Tilsvarende blev der i forbindelse med den endelige behandling kø i flere kommuner, men alle led arbejder hårdt for at gennemføre den ekstraordinære indsats. De ansøgende privatretlige boligorganisationer har typisk kontraheret med rådgivere med henblik på detailprojektering, oplyses det.

Total registrering
Samtidig oplyser Landsbyggefonden, at man i forbindelse digitaliseringen af det almene byggeri er ved fra næste år at iværksætte en total registrering/opdatering af alle almene afdelingers energimærker. Dermed også af mulighederne for flere energi- og klimatiltag.

- De fleste aktuelle tiltag handler om efterisolering, ventilation, styring af varme og brugsvand samt belysning. Indberetningerne/ansøgningerne af de enkelte tiltag er ikke alle færdigbehandlet. På nuværende tidspunkt er der ikke en samlet opgørelse over forventet energibesparelse i sagerne, slutter henvendelsen til Boligudvalget.

Læs mere om Byggeri

6/10 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.