Laveste stigning i boligpriser siden 2014Foto: Boligsiden.dk

Laveste stigning i boligpriser siden 2014

Priserne på både huse og ejerlejligheder steg kun fire procent i 2018, viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks for hele sidste år. Det er den laveste stigning siden 2014.

Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks for december - og dermed hele sidste år - viser, at priserne på både villaer og rækkehuse og ejerlejligheder steg med fire procent i det netop afsluttede år. Dermed blev 2018 endnu et jubelår for boligmarkedet.

- Priserne på huse og lejligheder er nu steget henholdsvis seks og syv år i træk, så det er business as usual ved afslutningen af et år. For det går rigtig godt på boligmarkedet, og i 2018 fortsatte den vækst, der har gjort 2010’erne til et fantastisk årti for boligejerne, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.dk.

Stigning i lejligheder halveret
Væksten har dog ikke været helt så stor som tidligere, idet prisstigningen på fire procent er lavere end i 2015, 2016 og 2017. Væksten har altså ikke været lavere siden 2014 – året før det store rentefald. Det gælder for markedet for villaer og rækkehuse, men især for ejerlejligheder.

- Når priserne på huse og lejligheder er steget lige meget, fortæller det os, at boligmarkedet har ændret sig en del i 2018. De seneste år har vi været vant til, at ejerlejlighederne er steget langt mere i pris end husene. Derfor indførtes lånestramninger, der trådte i kraft i starten af 2018. Med dem er det lykkedes, at dæmpe de prisstigninger på ejerlejligheder, der betød, at priserne mellem 2015 og 2017 steg mellem otte og 10 procent. De prisstigninger vi så i 2018 vidner om et marked i bedre balance, påpeger Birgit Daetz.

Usikkerhed om 2019
Om den balance bliver opretholdt i 2019, er svært at spå om. I hvert fald kan forskellige parametre trække udviklingen i forskellige retninger, mener Birgit Daetz.

- På markedet for ejerlejligheder skaber kombinationen af høje priser i de store byer og en kommende ejendomsvurdering og boligskattereform lidt usikkerhed blandt køberne. Det kan lægge en lille dæmper på prisudviklingen. Omvendt er renten fortsat lav, ligesom det også i 2019 vil være attraktivt at bo centralt i byerne. Derfor er det alligevel ikke utænkeligt, at priserne vil stige mere i år end sidste år, siger hun og fortsætter:

- Huspriserne er steget omkring fire-fem procent de seneste tre år, og vi har i den periode tvivlet på, om det nu også kan fortsætte. År efter år har virkeligheden fejet den tvivl af bordet, og det kan den også gøre i 2019, der derfor kan blive et år, der kommer til at ligne 2018.

Vi får den første indikation på, om det kommer til at gå den ene eller den anden vej, når Boligsidens Markedsindeks for januar 2019 udkommer den 6. februar.

-jhn

10/1 2019
  • Der findes masser af viden om havmiljøet - ny platform gør den lettilgængelig

    Der findes masser af viden om havmiljøet - ny platform gør den lettilgængelig

    byggeri ›Ny havplatform skal gøre det lettere at finde og genbruge viden, så miljøvurderinger og nye anlægs- og forskningsprojekter kan bygge videre på det, der allerede er undersøgt. Det skal styrke grundlaget for beslutninger om brugen af havet
  • Lollandsk vokseværk gør Danmark større

    Lollandsk vokseværk gør Danmark større

    byggeri ›Danmark er blevet 300.000 kvadratmeter større. Bag landvindingen står Femern Bælt-projektet, som nu har åbnet det første af flere nye landområder skabt af opgravet havbund fra tunnelbyggeriet
  • Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    politik ›Formålet er at gøre reglerne enklere og mere anvendelige, så det bliver lettere at renovere, omdanne og opføre nyt byggeri
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære