LE34 vokser voldsomt i AarhusLE 34 er netop flyttet til helt nye og langt større lokaler på Katrinebjergvej 91 – i IT-byen Katrinebjerg.

LE34 vokser voldsomt i Aarhus

Aarhusiansk byggeboom skaber nye landsinspektørjobs. Den aarhusianske afdeling af landinspektørfirmaet LE34 må flytte til langt større lokaler på grund af hurtig vækst og mange nye medarbejdere

Væksten er slående hos den aarhusianske afdeling af landets største landinspektørfirma, LE34. På blot et år har afdelingsleder Jens T.B. Madsen sagt velkommen til 11 nye medarbejdere, og flere er på vej.

Derfor blev kontoret til sidst for lille til de 36 medarbejdere, og virksomheden er derfor netop flyttet til helt nye og langt større lokaler på Katrinebjergvej 91 – i IT-byen Katrinebjerg.

Væksten skyldes ikke mindst den historisk høje byggeaktivitet i Aarhus Kommune. Samtlige projekter kræver den specialiserede ekspertise fra landinspektører, hvilket giver gode vilkår for LE34, der har et stærkt tilhørsforhold til lokalområdet og er det største landinspektørkontor i Aarhus.

Investorerne er flittige
– Vi tror på, at den positive udvikling fortsætter i fremtiden, og det var simpelthen ikke muligt at vokse mere i det gamle kontor. De nye lokaler er en markant forbedring, der udover mere plads også byder på bedre indretning og faciliteter, som kommer til at samle og styrke vores enhed, fortæller Jens T.B. Madsen, som lige nu søger yderligere to nye medarbejdere.

LE34 i Aarhus har vist en imponerende fremgang i det seneste år, og ifølge Jens T.B. Madsen skyldes medvinden blandt andet det enorme antal bygge- og anlægsprojekter i især Aarhus Midtby. Netop nu er der gang i offentlige og private ejendomsprojekter for 53,6 mia. kr., og dertil skal lægges letbanen.

– I alle de år, jeg har arbejdet med byplanlægning, har jeg aldrig set så stor aktivitet som netop nu. Med en indbyggervækst på 4000 årligt er der en konstant efterspørgsel på både boligbyggerier og erhvervsejendomme. Langt hovedparten af projekterne er private, og det er særligt pensionskasser og kapitalfonde, der i disse år er interesseret i at investere i Aarhus, fortæller Bente Lykke Sørensen, chef for Center for Byudvikling og Mobilitet, der sætter rammen for alle bygge- og anlægsprojekter i Aarhus Kommune.

Meget mere end opmåling
LE34 har bidraget til mange af de aarhusianske byggeprojekter med traditionel landmåling samt juridisk og teknisk byggerådgivning, men i stadigt stigende grad også med mere avancerede løsninger som laserscanninger, kortlægning med droner og tredimensionel modellering.

– Vi er selvfølgelig glade og stolte over fremgangen det seneste år. Det er klart, at vi har nydt godt af den lokale byggeaktivitet, og samtidig assisterer vi stadigt oftere med andet og mere end de traditionelle landinspektørkompetencer. Vi har sammensat en stor vidensbank, der indeholder både den brede og dybt specialiserede ekspertise, forklarer Jens T.B. Madsen.

Eksempelvis har LE34´s juridiske specialister oplevet stor efterspørgsel på rådgivningsbistand ved flere infrastrukturprojekter inden for vej og jernebane. Et forretningsområde firmaet forventer yderligere vækst inden for i de kommende år.

-cmn


LE34’s afdelingsleder i Aarhus, Jens T.B. Madsen, søger lige nu yderligere to nye medarbejdere.

4/2 2016
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    Arbejdsmiljø er et fælles ansvar

    byggeri ›Grundlæggende er det arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljøreglerne følges på en arbejdsplads, og en arbejdsgiver kan idømmes bøde, selv om medarbejderen har handlet i strid med den givne instruktion
  • - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    - At møde kunst og kultur i hverdagen er godt og vigtigt for mennesket

    byggeri ›Den nyåbnede Søhøjlandets Skole og Børnehus i Ry er det første færdige byggeprojekt i Skanderborg Kommune, hvor en fast procentdel af byggeudgifterne går til kunst. Målet er mere inspiration, læring og trivsel
  • Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    Disse fem hold dyster om at udvikle Kløverparken & Quintus

    byggeri ›By & Havn og områdets tre øvrige grundejere, Skanska, Raffinaderivej 10 og Kløvermarken, har udskrevet projektkonkurrencen, hvor fem prækvalificerede, tværfaglige teams skal konkurrere om at skabe den bedste struktur- og masterplan for bydelen
  • 120 millioner til bedre stationer over hele landet

    120 millioner til bedre stationer over hele landet

    byggeri ›Cirka 120 millioner kroner skal forbedre tilgængeligheden på stationerne i Hedehusene, Rødekro, Ejby, Padborg, Ikast, Jyderup, Herfølge og Mørkøv