Mindre gipsplader: Bedre arbejdsmiljø
Byggeriets Arbejdsmiljøbus har været ude på en større byggeplads i Odense, hvor man har forsøgt sig med mindre gipsplader i forbindelse med en renoveringsopgave, Se hvad svendene siger til det i videoen her
Opsætnings af gipsplader er et af de emner, som Byggeriets Arbejdsmiljøbus ofte får spørgsmål omkring – både i forhold til nybygning og renovering.
Specielt er det håndteringen af gipsplader i fuld størrelse, som kan volde vanskeligheder for arbejdsmiljøet, når de bruges i forbindelse med renoveringsopgaver.
Følg med konsulent Peter Orby ud på en større byggeplads i Odense, hvor man har besluttet sig for at lave et forsøg med mindre gipsplader på 90x180 og noget skolegips på 90x135 i forbindelse med en renoveringsopgave. Dermed vejer den tungeste plade kun 14 kg.- således at reglerne om løft kan overholdes.
Erfaringen med forsøget viser, at man fint kan holde tempoet på opgaven trods det større antal gipsplader – samtidig med at medarbejderne føler sig mindre fysisk belastet end ved arbejdet med gipsplader i standard-størrelse.
-jhn
Se eventuelt også BFA-vejledningen om gipsmontage her
1.februar fik Byggeriets Arbejdsmiljøbus ny hjemmeside, hvor du kan hente en masse gode råd - du finder den her