Ministeren afviser besparelser på erhvervsskoler
Hun mener, at ’justeringer’ på grund af lavere elevtal koblet med effektivitetskrav ikke er besparelser
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Der har fra flere sider været stillet spørgsmålstegn ved regeringens beslutning om at spare et stort trecifret millionbeløb på erhvervsskolerne i forbindelse med næste års finanslov, og på den baggrund har Jacob Mark fra SF spurgt undervisningsminister Merete Riisager, om ’det er hensigtsmæssigt at gennemføre besparelser på over en halv milliard kroner på erhvervsuddannelserne, når der samtidig er bred enighed om, at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse?’
Undervisningsministeren afviser i sit svar, at regeringen foreslår at spare over en halv milliard kroner på erhvervsuddannelserne på finanslovsforslaget for 2018.
Omprioriteringsbidrag
Men hun indrømmer, at erhvervsuddannelserne ligesom de øvrige statslige områder er omfattet af omprioriteringsbidraget på to procent årligt:
- De nuværende økonomiske rammer nødvendiggør et løbende fokus på effektiv opgaveløsning og mulige produktivitetsgevinster på tværs af hele staten. Regeringen er af den opfattelse, at opgaverne kan løses smartere og billigere i alle dele af den offentlige sektor – også på uddannelsesområdet, understreger ministeren.
Hun slår desuden fast, at regeringen har ’stort fokus på’, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse.
Styrket kvalitet?
Merete Riisager henviser blandt andet til, at reformen af erhvervsuddannelserne fra 2015 havde til formål at styrke kvaliteten, mindske frafaldet og øge optaget:
- Siden 2015 er reformen suppleret med en række initiativer, der har til hensigt at øge søgningen til erhvervsuddannelserne – blandt andet ændringer af realkompetencevurdering og erhvervsuddannelse for voksne i 2016, trepartsaftalen om flere praktikpladser i 2016, indførelsen af en praksisfaglig uddannelsesparathedsvurdering i udskolingen fra 2018/2019, adgangsbegrænsninger til de gymnasiale uddannelser fra 2019 samt de igangværende forhandlinger om en forberedende grunduddannelse, skriver hun i sit svar.
Justering af forventninger
Hun erkender, at den forventede stigning i antallet af elever, som søger ind på en erhvervsuddannelse, indtil videre ikke er indtruffet:
- Målsætningen er, at andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, skal op på 25 procent i 2020. På nuværende tidspunkt er søgningen knap 19 procent. På forslag til finanslov for 2018 er bevillingerne til erhvervsuddannelserne derfor justeret, så bevillingerne matcher de seneste skøn for aktiviteten i 2018 på baggrund af den seneste kendte adfærd i perioden 2015- 2017. Der gennemføres således ikke besparelser på over en halv milliard på erhvervsuddannelserne med finanslovsforslaget, men der foretages en justering af forventninger til aktiviteten...
Bevilling kan stige
Hvis søgningen til erhvervsuddannelserne viser sig at stige i løbet af 2018, vil skolernes bevilling ifølge ministeren også stige, fordi aktivitet og tilskud følges ad i taxametersystemet:
- Justering af forventninger til aktiviteten på erhvervsuddannelserne på finanslovsforslaget har derfor ikke nogen reel betydning for skolernes tilskud per elev, men det er klart, at skolernes økonomi bliver påvirket, når aktiviteten udebliver, slutter undervisningsminister Merete Risager.
