Moderne forskellighed i ny kanalby
Kærholm består af 192 boliger fordelt på otte forskellige huse med varierende udtryk
Kærholm er den første af tre nye holme i Engholmene beliggende i Københavns. Havn mellem H.C. Ørstedsværket og Teglholmen.
Det trelængede byggeri er formet som et U, der åbner sig op ud mod havneløbet, som udgør hele øens østlige kystlinje. Byggeriet rummer 23.000 m2 boliger, og bebyggelsen består af 192 attraktive og moderne, men ganske forskellige lejligheder - alle med mindst én altan og flere har både altan og privat tagterrasse.
Lejlighederne er indrettet med fokus på funktionalitet og æstetik, og store vinduer fra gulv til loft og gennemlyste køkken/alrum sikrer, at boligerne har et godt indeklima.
Du kan læse mere om projektet og se flere billeder af byggeriet her i magasinet Byggeri nr. 8.
-kj