Nedriver gør op med uventede udgifter
J. Jensens nye fastpriskoncept sikrer, at kunderne ikke ender med en regning, der er højere end den, de var stillet i udsigt
Alt for mange kunder risikerer at stå med regninger, der er langt større end det budgetterede, når de får udført nedrivning- og miljøsaneringsopgaver. Skærpede kommunale tilsyn med bl.a. asbestsanering, pcb-sanering, blysanering eller kviksølvs-sanering fører nemlig ofte til, at projekterne bliver dyre end først påregnet til stor frustration for kunderne.For at komme den økonomiske usikkerhed til livs lancerer J. Jensen nu et helt nyt fastpriskoncept, der sikrer, at kunderne ikke får uventede ekstraregninger. Fastpriskonceptet giver kunderne den sikkerhed, at de på forhånd kender slutudgiften og ved, hvad de får for pengene, når de køber sig til nedrivning- og miljøsaneringsydelser.
- Nedrivningsbranchen er kendt for pludselige, uventede udgifter. Det vil vi gerne gøre op med, og derfor går vi forrest med et nyt fastpriskoncept. Vi ønsker at skabe mere gennemsigtighed for kunderne, der betyder, at de aldrig modtage en regning, der er højere end det tilbud, de har fået fra os. Bliver regningen alligevel højere, tager vi merudgiften. Vi lægger hånden på kogepladen fra start så at sige. Bliver regningen derimod lavere, kommer det kunderne til gode i form af en tilbagebetaling, siger J. Jensens indehaver, Jens Jensen.
Det sikre valg
Gennem de seneste to år har J. Jensen testet fastpriskoncept af med positive tilbagemeldinger fra de kunder, der har fået udført opgaver med en fast pris fra begyndelsen. Det er på baggrund af disse kundetilkendegivelser, at J. Jensen nu lancerer fastpriskonceptet som en tilvalgsydelse til at alle kunder over hele landet.
Forudsætningen for at kunne indgå en fastprisaftale er, at J. Jensen tages med på råd fra projektets start og i samarbejde med en ekstern og uvildig rådgiver udarbejder en kortlægning af de bygninger, der skal miljøsaneres og/eller nedrives.
- Med vores koncept om fast pris adskiller vi os sig fra andre i nedrivningsbranchen og sikrer total transparens. Når du vælger os, vælger du det sikre valg. Vi foretager en prisvurdering og tilbyder én fast pris. Ansætter du os til dit projekt, følger vi opgaven til dørs, uden at du behøver at involvere dig løbende eller bekymre dig om prisen. Vi har været i branchen i mere end 30 år, og det er på tide, at vi kan give kunderne meget større sikkerhed og indsigt i hver enkelt opgave, siger Jens Jensen.
-kj