Niras får papir på sikkerhedsrådSikringsrådgiver Frank S. Hansen fra Niras er glad for at få certificeringen i hus.

Niras får papir på sikkerhedsråd

Niras blåstemplet som uvildig sikringsrådgiver. En ISO 9001-certificering skal understøtte et voksende marked for rådgivning om, hvordan man sikrer sig mod kriminalitet, indbrud og brand

Sikringsrådgiver Frank S. Hansen fra Niras er glad. Han har netop gjort sig og sin afdeling fortjent til en ISO-certificering, som en del at strategien for at gøre Niras mere synlig i markedet for sikringsrådgivning og danne grundlag for vækst.

Sikringsmarkedet er ifølge Frank S. Hansen inde i en spændende udvikling, og Niras’ opgaver varierer meget.

- Vi arbejder med sikringsstrategier for de nye superhospitaler, flere offentlige udbud for store ABA installations- og servicekontrakter på skoler, og har også løst en meget omtalt opgave for Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet om indbrudsforebyggelse, siger Frank S. Hansen.

Sikringsrådgivning hører til i Niras’ afdeling for ”Management Risk and Safety”, hvor 60 medarbejdere arbejder med bygherre-, brand- og sikringsrådgivning for nogle af Danmarks største virksomheder og offentlige institutioner.

-cmn

31/5 2016